Dagen startede på Vrå højskole, hvor kandidaterne oplevede, hvordan fællesspisning foregår. Denne gang var det en meget lækker Brunch. Normalt afholder Vrå Højskole fællesspisning om aftenen for alle til en billig penge og med et kulturelt arrangement efterfølgende hver anden onsdag.
Herefter hørte de Christian Friis Bach holde et oplæg i Kunstsalen også på Vrå Højskole. Det var ikke et partipolitisk foredrag. I stedet omhandlede det værdighed og rettigheder, hvordan disse er fundamentet for, at vi mennesker kan sameksistere og gøre det til en bedre verden. Selvom Christians eksempler om åbenhed og borgerinddragelse var fra eksotiske lande, så kunne kandidaterne nok også lære noget om det i Hjørring Kommune.
Efter foredraget blev der lavet opsøgende arbejde i byen. Her var byens borgere imødekommende og fortalte med stolthed om deres by.
Dagen blev afsluttet på Vrå Bryghus. Her fik kandidaterne en rundvisning og et lynkursus i ølbrygning. Samtidig blev der med stolthed fortalt, hvordan Vrå Bryghus er opstået af folkeaktier og hårdt frivilligt arbejde. Helt fra processen, før lokalerne var fundet, det kæmpe frivillige arbejde for at sætte bygningen i stand til det at være et bryghus og hvordan det fortsat drives udelukkende på frivillige kræfter.
De havde også en aftale om, at PMU skulle drive cafédelen, men pga. kommunale omprioriteringer var det ikke muligt, da bryggeriet stod klar. Det var ellers en oplagt mulighed for jobprøvning og for andre, som ikke lige er klar til et ordinært job. Her fik de radikale lige en ekstra sag, som var værd at undersøge nærmere, når de efter eget udsagn kommer i byrådet.
Efter rundvisning havde Radiakle Venstre inviteret på øl til dem der ønskede det. Der kom flere engagerede borgere og endnu flere historier om, hvordan det går i Vrå. Der er et mylder af frivillighed i Vrå. Der er alle de frivillige omkring Bryggeriet.
Så er der også en gruppe af frivillige omkring Uhrenholdtsgaard, en gruppe ved Børnenes Jord, Vrå Amatørteater i Hønsehuset, og ”Prebens drenge” tilknyttet Idrætscenter Vendsyssel. Der er kort fortalt gang i den i Vrå. Det som er vigtigt for borgerne er, at kommunen følger med i udvidelse af byggegrunde.
Samtidigt med, at de holder dampen oppe omkring udnyttelsen af arealet ved den gamle skole, som står tom fra udgangen af dette år.
Kandidaterne har efter eget udsagn haft en lang, men fantastisk dag, hvor de mærkede energien og gæstfriheden i Vrå.
Tak for en rigtig god dag i Vrå med debat, dørbank og politisk dialog på Vrå Bryghus!
Det var en fantastisk dag. Meget mere af det. Det er så inspirerende at opleve det engagement de frivillige har. Uden dem var vores kommune noget fattigere, så vi skal blive ved med at understøtte deres store indsats