Af Bjarne Laustsen
Folketingsmedlem (S)
Socialdemokratiet
Natten til lørdag den 7. april 1990 var færgeskibet M/S Scandinavian Star undervejs fra Oslo til Frederikshavn, da det brød i brand. Det, der senere er blev identificeret som en række individuelle påsatte brænde, raserede det 19 år gamle skib med flammer og giftig røg. 158 uskyldige mennesker mistede livet i katastrofen den nat. Så der er tale om Danmarks største mordsag siden 2. Verdenskrig og Skandinaviens største mordbrand i mands minde.
Desuden har Statsadvokaten siden kaldt det ’Århundredes forbrydelse’. De påsatte brande blev i første omgang tilskrevet en 37-årig lastbilchauffør fra Grenaa, Erik Mørk Andersen, som tidligere var dømt for brandstiftelse. Han omkom selv i branden, og på trods af at der blev aldrig fundet teknisk bevis for, at han skulle have påsat en eller flere af brandende, antog myndighederne, at han var synderen. Først mange år senere, da flere uofficielle efterforskninger fremlagde beviser for, at Andersen ikke kunne være gerningsmand, ændrede myndighederne deres teorier.
Der er mange foruroligende og mystiske forhold omkring Scandinavian Star. I 1990 bimlede og bamlede alle alarmklokker allerede på udrejsen fra Frederikshavn til Oslo før branden på returrejsen. Skibet var tydeligvis meget slidt og uegnet til at sejle med passagerer. Det er blevet beskrevet som rustent og faldefærdigt med rotter og kakerlakker ombord. Besætningen var hyret ind 10 dage før afgang, og kom fra mange forskellige nationaliteter, så de havde svært ved at kommunikere med hinanden. De blev aldrig udsat for en brandøvelse, som ellers var ren kutyme. Alt lugter langt væk af, at man bare skulle have skibet hurtigst muligt i gang, for at få nogle penge i kassen. Eksempelvis kom et par besætningsmedlemmer op til den lokale tæppehandler i Frederikshavn for at købe tæpper til skibet. Tæppehandleren viste dem tæppet med den bedste slidstyrke til et skib, men de sagde, at det var ikke nødvendigt. De skulle bare have noget billigt, da det ikke skulle holde i så længe.
Selvom der er gået mere end 30 år, er der brug for at få kigget på sagen endnu en gang i sin helhed. For det er tydeligt at se, at når man sætter tre landes myndigheder til at efterforske hver sit spor, så mangler helheden. Især de økonomiske forhold, med forsikringssummen, som var over dobbelt så høj som skibets værdi og netop var skrevet op inden katastrofen, indikerer kraftigt at der var økonomiske motiver i mordbranden. Det er også underligt at den Frederikshavnske skibsinspektør, Flemming Thue Jensen, et kvart århundrede efter branden mente at vide, at den var påsat og hvem der havde gjort det. Det fik mig til at stille et spørgsmål til Søfartsstyrelsen om at få udleveret det notat, som han helt sikkert havde udarbejdet til dem. Men det har vist sig, at disse skriftlige notitser, hvis de var blevet afleveret, ikke blev arkiveret. Det bliver således mere end svært, fordi mange af hovedpersonerne og bagmændene er døde og borte.
Derfor bliver det en meget vanskelig opgave at få nyt materiale frem i sagen. Men det må være oplagt, at man nu får kigget samlet på al det materiale, der er i sagen fra de forskellige lande. At man får koordineret en ny og endelig undersøgelse, der fastslår årsagen til de 159 tabte menneskeliv, og ikke mindst deres pårørende, som har lidt savnet siden. Derfor er det også godt, at de endelige har fået et monument i Frederikshavn, hvor de kan tage hen for at ære og mindes deres afdøde elskede.
Nu skal vi skal sikre, at det aldrig kan ske igen. Sikkerheden til søs skal gå forud for profit, og vi må sikre, at der er klarhed over hvem der reelt ejer et skib, så myndighederne kan holde de ansvarlige fast på reglerne til søs. Og hvis de bryder reglerne, skal man kunne få fat i bagmændene. Derfor af holder Folketinget i dag en høring, som forhåbentlig fører til vi kommer nærmer en en opklaring.