Noget man ikke ser så ofte, er en ræv på tæt hold med et menneske. Men for den 38-årige fotograf Arturs Pirazkov fra Hirtshals er det helt naturligt.
En mandag aften sidste år gik han nemlig, efter dagens arbejde, ud til havnen for tage lidt billeder af blomsterne og havet.
Pludselig tiltrak lugten af fisk uventet besøg. Arturs opdagede ræven Michael, som hans følgere på Facebook har kaldt den, stå lige ved siden af ham.
Kommer kun på uventet besøg
– Jeg har kendt ræven i over et år, og den kommer tit hen til mig, når den er i nærheden af mig. Den kommer altid på uventet besøg. Hvis jeg tager ud og leder efter den, er den der aldrig.
Der kan nogle gange gå op til en måned, hvor Arturs ikke møder ræven. Men når han gør, sørger han altid for at tage billeder af den. For han ved, at det kan gøre folk glade på facebook, hvor han deler billederne.
Har snack med
I gruppen ‘Hjørring billeder nye og gamle.’ skriver folk blandt andet: “Flot model”, “Så smukt et dyr” og “De vildeste billeder! Wauw!” om Arturs’ billeder af den lokalkendte ræv.Arturs har tit ost eller lidt kød med til Ræven, for det kan den godt lide. Nogle gange sørger den også for at tage sin ven med, så den også lige kan få en snack eller to.
– Jeg føler, at den kender mig og ved, at jeg ikke vil den noget ondt. Vi har en stærk forbindelse, og det gør bare, at vi begge føler os trygge i hinandens selskab. Nogle gange kan den genkende min bil, for når jeg lyser med lygterne, står den pludselig på vejen.
Arturs elsker at tage billeder og for ham er kameraet lidt ligesom en kæreste. Det er altid lige ved siden af ham, så han er altid klar til at tage med billeder af sin ræveven Michael.
Kilde: TV2 Nord.



Vi er jævnlig på havnen i Hirtshals, og har også mødt ræven. Den er uhyggelig tillidsfuld og kommer helt hen og snuser til dine ben. Hvis der er godt vejr, så ligger han enten og slikker sol på stenene, eller også går han frem og tilbage på muren for at hilse på, alt imens han velvilligt stiller sig op for at blive fotograferet.
Er der da slet ingen der kan se at det er forkert at sidde og håndfodre et dyr , der hører til i skoven og skal finde føden der selv. En ræv skal ikke spadsere rundt i byen og følges med folk op og ned af gågaden. Til jer der elsker ræve, fang den/dem, kør den ud i skoven hvor den hører til, så kan i fodre og fotografere den der
Jeg mødte en flot ræv for ca. en uge siden på Elme Alle og den var ikke bange for mig . Mon det er den samme ?
den hører til ude ved en dynge træ der er fældet og lagt på vej ud til fjordline har set den flere gange.