Orkesteret har som alle andre lidt under pandemien og har savnet at spille med hinanden, men først og fremmest for et publikum. Bare én gang i år har korpset optrådt og det var den 5. september, flagdagen for Danmarks udsendte som ligeledes er en af korpsets faste og tilbagevendende arrangementer.
Nu ser korpset frem til at spille julekoncerter og håber på stort fremmøde. Siden de sidste julekoncerter, har orkesteret fået ny dirigent. Nikolaj Langgaard har overtaget posten og der er gang i øvelokalet med danske og udenlandske sange og salmer en masse melodier fra julekalendere gennem årene. I disse uger prøves der rigtig mange melodier af.
Lørdag den 13. november er der en hel øvedag på programmet til at udvælge og finjustere, hvilke numre der skal med på dette års juleprogram. Koncerterne finder sted i Sct. Catharinæ Kirke den 6. december kl. 19.30 og den 8. december kl. 19.30 i Hirtshals Kirke.