Af Kurt Mikkelsen
Forhenværende bankrådgiver
og byrådsmedlem
Venstre i Hjørring
Hasselvej 8
Hjørring
Det er vigtigt, at Hjørring kommune er godt repræsenteret i regionsrådet. Det er ikke en selvfølge, at Hjørring udover et hovedsygehus har mange regionale arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.
En stemme på en lokal kandidat er også en stemme til spidskandidaten, det er totalen der tæller, men en stemme på partiernes spidskandidater er sjældent en stemme på den lokale kandidat.
Den stemme tilgår den kandidat på listen, der mangler færrest stemmer, uanset hvilken kommune, de bor i for eksempel Aalborg, Thisted, Hobro og så videre.
Kerneydelser på sygehusene skal styrkes personalemæssigt og økonomisk.
Tidligere indsats og bedre vilkår for psykiatriske patienter.
Mere tillid til det faglige personale, mindre central styring. Arbejdsmiljøet skal forbedres.
Region Nordjylland skal leve op til lovgivningen om 30 dages behandlingsgaranti.
De praktiserende læger og speciallæger skal have rimelige arbejds- og økonomiske vilkår, således det bliver attraktivt at etablere sig som læge i lokalområderne.
Virksomheder skal have gode rammevilkår. Vi skal styrke samarbejdet mellem erhverv, universitetet, øvrige uddannelsesinstitutioner og kommuner.
Husk at stemme på en lokal kanidat!