Frihedens hav
På min tur
langs med havet
jeg føler en frihed
den frihed som bølgerne
rækker mod mig
og på sådan en morgen
det mærkes på sindet
at jorden just drejer
den rigtige vej
på en sten midt i vandet
står en skarv og velsigner
det store det åbne
det dragende hav
her hvor solstråler spiller
de smukkeste toner
for hver fisker som gik
til sin ensomme grav
På min tur
langs med havet
jeg føler en frihed
den frihed som havfuglen
minder mig om
og jeg synes så ofte
der lyder en stemme
fra havet som hvisker
sit lokkende kom
og da mærker jeg blodet
er som strømme i havet
de strømme som varmer
vor vestvendte kyst
her hvor friheden smager
som havsalt på læben
her hvor friheden sætter
sig fast i mit bryst
Af digter og forfatter Poul Jansen først i november 2021.