Af Erik Krage
Spidskandidat
Lokallisten
N C Jensensgade 5
Hirtshals
En lang og til tider udmarvende valgkamp nærmer sig sin afslutning. Jeg synes, der tegner sig et mere og mere klart billede af, hvad det er, vælgerne i Hjørring Kommune ønsker sig – nemlig et kursskifte.
Så når Lokallisten lige fra starten af valgkampen har proklameret ”Vi skal en anden vej” – ja så tror jeg faktisk vi har ramt det, der fylder i rigtig mange af vælgerne – et ønske om en anden form for ledelse af vores kommune.
Som jeg har givet udtryk for, respekterer jeg fuldt ud de resultater, som Socialdemokratiet med Arne Boelt i spidsen har leveret i de første valgperioder, men er til gengæld også fyldt op af den form for retorik, som vi desværre har været vidende til i de sidste 4 år.