Gry Bruun Nielsen
Spidskandidat for RV til byrådet, Hjørring
Jens Klim Hansen
Kandidat for RV til byrådet, Hjørring
Lene Bjørn Sørensen
Kandidat for RV til byrådet, Hjørring
Dima Alouch
Kandidat for RV til byrådet, Hjørring
Theis Magle
Kandidat for RV til byrådet, Hjørring
Heino Løvendal
Kandidat for RV til byrådet, Hjørring
Valgkampen er tæt på sit sidste vers. Radikale Venstre har været ude af Hjørring byråd i 12 år. Alligevel har vi i denne valgperiode fanget de andre partiers opmærksomhed. Det har medført, at der er skrevet noget om os, hvor vi ikke kan genkende os selv i det. Det følger nok med, når det er tydeligt, at RV har medvind i valgkampen.
Det står klart for os i RV, at vi har været meget tro mod vores holdning til, hvilken politik vi ønsker og vores strategi for at få denne politik igennem. Det bliver tydeligt, når man ser Skaga FM’s portrætvideo af vores spidskandidat Gry Bruun Nielsen, der blev optaget for en lille måned siden. Den kan ses her:
1) Ønsker man at se, hvad vi mener, der skal til for, at vi peger på en bestemt borgmesterkandidat, så kan svaret ses i videoen ovenfor (12:55 til 14:01)
2) Ønsker man at se, hvad vi hele tiden har ment om mulighederne for friplejehjem i Tornby, så kan svaret ses i videoen ovenfor (11:01 til 12:03)
Videoen indkapsler meget godt, hvad RV vil arbejde for i den kommende byrådsperiode. Derfor opfordrer vi alle til at se de 15 min. RV har gennem hele valgkampen forsøgt at fremlægge sine visioner og politik så ærligt som muligt.
- Prioritering af de mindste: Det vil sige daginstitutioner, skoler og specialområdet. Det er vores fremtid. På den korte bane kan det give øget bosætning og hjælpe kommunens økonomi og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. På den lange bane har vi en større andel af unge, som kan klare sig selv, hvilket er godt både menneskeligt og økonomisk.
- Slippe skolerne fri: En skolebestyrelse pr. skole. Mindre masterplan fra forvaltningen, som skal implementeres på alle skoler. Mere frihed til lærere, ledelse, pædagoger og forældre til at vælge den rigtige undervisning på netop deres skole og de enkelte klasser. Forvaltningens faglighed skal bruges til at understøtte det. Det giver ejerskab til dem på gulvet, som vi forventer vil have masser af positive afledte effekter. Den tanke kan nok også overføres på andre områder.
- Borgerinddragelse: Frem for at kommunen har en masterplan på alt, hvor den tager nogle initiativer, som den så forsøger at involvere borgerne i, skal vi have plads i forvaltningen til, at borgerne tager initiativ, som kan hjælpes igennem af forvaltningen. Når større beslutninger skal træffes, så skal der nedsættes ad hoc-udvalg med 10 borger med forskellig baggrund og 5 byrådsmedlemmer. Vi har haft for mange sager, som forvaltningen bruger rigtigt mange ressourcer på, men som bliver omstødt i den sidste fase, fordi der rejser sig en protestbevægelse imod det.
- Klimaet: Næsten alle partier siger, at der skal gøres noget ved klimaet. Nu skal vi rent faktisk få noget handling bag.
Kan du se dig selv i disse sager, så vil vi være meget beæret for en stemme fra dig. Så lover vi, at vi vil gøre alt for at finde den borgmester, der kan leve op til det.
Godt valg til alle.
Kære radikale,
Store dele af politikken på børne- og ungeområdet er vi enige om, RV og DF.
Dog må vi erkende, at også vi får et finansieringsproblem, hvis vi kommer ind. Jeg tænker på det udgående byråds seneste budget (-235 mio. kr. de næste 4 år!).
MEN jeg er stadig lidt i tvivl om radikal politik mht. friplejehjem:
Vil det være at anse som et brud på jeres valgløfter, hvis I peger på Arne Boelt UDEN samtidig at få garanti for friplejehjem og friskoler OVER ALT i kommunen?
Og hvad med vindmøller: Vil I presse dem ned, hvor der er en ledig kvadratmeter i kommunen, selvom COP26-fiaskoen viste, hvad andre lande (ikke) gør?
Mvh
Den ene radigale sledsker for den anden radigale.Ren afsløring.