På selve valgdagen har valgstederne særlig fokus på de anbefalinger vi alle kender så godt:
- håndsprit
- afstand
- udluftning
- god hygiejne
Brug egen kuglepen eller blyant
Når krydset skal sættes på tirsdag d. 16. november er du af hygiejnehensyn velkommen til at tage din egen kuglepen eller blyant med. Ifølge valgreglerne skal det skal være en normal kuglepen eller blyant – så ikke noget med glimmer, selvlysende eller “usynligt blæk”
Stem mellem kl. 10 – 15
Valgstederne har åbent fra kl. 8.00 til 20.00. Hvis du har mulighed for det, så sæt dit kryds mellem kl. 10.00 og 15.00 – her vil der ikke være så travlt som tidligere og senere på dagen.
Stem udendørs eller i bil
Du har mulighed for at stemme udenfor eller i din bil ved valgsteder, hvis du:
- er særlig sårbar
- er utryg ved at gå ind på valgstedet
- er smittet med Coronavirus (covid-19)
- har svært ved at komme ind i valglokalet
Udenfor hvert valgsted vil der være et skilt med et telefonnummer på. Det nummer skal du ringe til, hvis du ønsker at stemme udenfor eller i din bil. Så vil der komme en valgtilforordnet ud til dig og hjælpe dig med at stemme.
Er du smittet eller i risiko for at være smittet?
Så skal du stemme fra din bil eller udenfor valgstedet. Samtidig skal du huske at tage mundbind på.
Ring på 72 33 31 03 – her kan du få hjælp og vejledning til, hvordan du gør, der hvor du skal stemme – på dit valgsted. Telefonen har åben til kl. 15.30 mandag og fra kl. 8.00 til 20.00 tirsdag den 16. november.