Af Rasmus Prehn
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri
Socialdemokratiet
I disse dage er det et år siden, jeg blev fødevareminister. Og hvilket år.
Min første tid stod i brandslukningens tegn. Der var døde mink, der skulle graves op. Og der var Storbritanniens Brexit-afsked med uheldige følger for landbruget og fiskeriet, der skulle håndteres.
Helt igennem nødvendige og træls opgaver. Som blev løst.
Men efter brandslukningen blev det heldigvis tid til det, som jeg for alvor havde glædet mig til: At gøre Fødevareministeriet til et visionsministerium, der sætter ambitiøse mål for samfundsudviklingen. Og forfølger dem!
Visionen har været at sikre en gennemgribende klimaomstilling af dansk landbrug og fødevaresektor.
I løbet af året havde jeg flere end 70 møder med Folketingets partier og masser af møder med landbruget, eksperter og ngo’er om grøn omstilling af landbruget. Det var det hele værd. Og mere til.
Belønningen kom mandag den 4. oktober sent på aftenen. Her stod jeg sammen med politikere fra højre til venstre og kunne præsentere en historisk og vildt ambitiøs grøn aftale, der flytter landbruget i en klimavenlig retning.
Der er tre greb i aftalen: Vi gør det, der virker. Vi slipper den teknologiske kreativitet løs. Og vi giver plantebaserede fødevarer et boost.
Jeg må indrømme, at jeg labber det i mig, når jeg efter den 4. oktober har mødt udlændinge, der imponeret spørger mig: ’Undskyld, men hørte jeg rigtigt? Sagde du, at Danmark vil reducere landbrugets CO2-udslip med 55 til 65 procent frem mod 2030 sammenlignet med 1990? Og målet er bindende? Og regeringen har næsten hele parlamentet, landbruget og toneangivende grønne ngo’er bag sig?’.
Pudsigt nok tænker man i udlandet ikke landbruget ind i klimaomstillingen, som vi gør i Danmark – se bare COP26-mødet. Og det til trods for, at landbruget står for en tredjedel af klimabelastningen. Forhåbentligt kan vores aftale inspirere og skabe et gennembrud for, at udlandet tænker landbruget med i klimapolitikken, som vi gør.
Recepten? For mig at se var det balancen mellem grøn omstilling og erhvervets økonomi, der bar aftalen igennem. Vi byggede bro mellem stærke interesser i samfundet om en gennemgribende og progressiv forandring af samfundet. Det var det samarbejdende danske folkestyre og klassisk dansk konsensuspolitik, når det er bedst.
Men ministeriet har i det seneste år ikke kun fokus på at forandre erhvervene. Strategien er et dobbeltgreb. For samtidig med at vi klimaomstiller landbruget og fødevareerhvervene, har vi også blikket rettet mod forbrugernes spisevaner.
Eksperter vurderer, at vi kan begrænse 20-35 procent af danskernes CO2-udslip fra fødevarer, hvis vi spiser mere klimavenligt. Det er vildt.
Derfor har regeringen i år – som noget nyt – lanceret nye kostråd, der udover at være sunde også er klimavenlige. Spis mindre kød, mere grønt og flere bælgfrugter, lyder nogle af rådene, som danskerne nu kan forholde sig til.
Og vi kan nå endnu længere, hvis vi også gør op med det alt for store madspild, som på forbrugersiden alene svarer til, at hver familie smider aftensmaden ud to måneder om året. Derfor har vi i 2021 sat en lang række initiativer i gang.
Og hvad kan det ikke blive til, hvis vi også kan få de professionelle offentlige køkkener, der hver dag serverer 800.000 måltider for danskerne i kantiner, på skoler, i børnehaver, på plejehjem mv. med på endnu mere klimavenlig kost? Her har vi også fået sat en række initiativer på skinner i det forløbne år.
Med dette dobbeltgreb har vi i 2021 gjort landbrugs- og fødevarepolitik til storpolitik.
Kursen er i den grad sat!
Og nu skal vi videre.
Det næste store mål bør være, at vi skaber et gennembrud for, at en ny generation af klimabevidste, kreative og initiativrige unge kommer ind og får omstillet landbruget på en grøn og klimavenlig måde.
Gennemsnitsalderen for en landmand er i dag 56 år og stigende, og det lægger en dæmper på lysten til at kaste sig ud i vild grøn nytænkning.
Der er masser af unge, der gerne vil gøre en forskel. Og min ambition er, at erhvervet fremover ikke bare skal appellere til landmandens søn, der overtager faderens enkeltmandsbedrift, men langt bredere. Også til skolelærerens og ingeniørens søn og datter fra storbyen. Og også til unge, der ikke ser sig i en gældstynget enkeltmandsbedrift.
Hvordan sikrer vi det? Hvad er barriererne? Og mulighederne?
Det skal vi se på.
Vi skal også tage forbrugernes spisevaner til det næste niveau. Mange danskere er mere end indstillede på at ændre deres kostvaner i en mere klimavenlig retning. Men stopper ved ordet ’Hvordan?’. De hungrer efter endnu mere viden, indsigt og ikke mindst overblik.
Det behov må vi dække. Vi må simpelthen finde ud af, hvordan vi kan klæde forbrugerne bedre på og skabe gennemskuelighed, så de kan folde deres indre politiske forbruger ud.
Jeg begyndte 2021 som minister for brandslukning. Og sluttede året som minister for visioner for fremtidens Danmark.
I år 2 skal der rulles flere visioner og løsninger ud – i tæt samarbejde med Folketingets partier og alle de øvrige dygtige og dybt dedikerede aktører.
Jeg glæder mig.
Lidt inspiration til ministeren
– Omlægningen af minkfarme til hamp- produktion der kan udvindes til tekstiler til tøjproduktion.
– Læg restriktioner på hvor meget bankerne må gå ind og gældsætte den enkelte landmand, så det kan være en sund og fornuftige forretning.
– Skab en vidensbank med rådgivning, om hvordan et landbrug kan skifte fra dyreproduktion til planteproduktion i Danmark, samt hvordan eksisterende konventionelle landmænd kan skabe bedre dyrevelfærd hos dyrene, ved at lade dem komme ud under åben himmel og trække vejret, samt have et dejligt og trygt sted at sove.
– Få brugt markerne til at lave natur for dyrene, grisene kan pløje markerne, hønsene kan passe frugttræerne, og ænder kan tage snegle i grøntsagsmarken.
– Se filmen ” The biggest little farm” for inspiration omkring samarbejdet mellem natur og landbrug og lad jer inspirerer.
– Besøg biodynamiske landbrug i Danmark og hør/se hvordan de bidrager til bedre dyrevelfærd og ingen brug af pesticider.
– Lav en database, hvor unge mennesker kan beskrive deres drømme for fremtidens landbrug og kan blive matchet med private investorer til opstart. Samt allerede eksisterende landmænd kan ansøge om et tilskud hos en privat investor til omlægning af sin produktion.
– Generelt opsøg virksomheder og personer i de her erhverv, der gør tingene anderledes, for det kan lade sig gøre.
Hej Rasmus, hvorfor udviste du disrespekt for det område, der har valgt dig på Borgen, ved at tale om “mink-problem-fornægtere” på Facebook? Er det virkelig din standard?
Og hvorfor overvejede embedsmændene at placere en minkmassegrav i Tornby Klitplantage? Hvad forhindrede den “vision”?
https://nordsoeposten.dk/erik-hoeg-soerensen-df/