Af Erik Høgh-Sørensen
Nyvalgt byrådsmedlem (DF)
Afg. medlem af Regionsrådet
Forretningsudvalget
Paradisvej 3
Sindal
Jeg vil efter bedste evne prøve også at repræsentere de vælgere, som ikke stemte på mig. Og kæmpe tak til DF’s lokale vælgerforening, hvis medlemstal er vokset 25 procent på få måneder efter en ihærdig indsats anført af bestyrelsesformand Erik K. Jørgensen.
699 personlige stemmer er et godt politisk udgangspunkt.
DF’s første byrådsforslag fremlægges inden jul, selvom tiltrædelsen først sker ved nytår.
På valgnatten valgte Venstres forhandlingsleder, Søren Smalbro, desværre at basere sig på et smalt flertal, da han konstituerede sig. DF blev udelukket uden egentlig forhandling, og uden at vi bag de lukkede døre havde stillet ultimative krav.
Smalbros smalle konstituering er problematisk. Hjørring Kommune står over for store problemer, der bedst løses af nytænkning og brede flertal. F.eks. skal det udgående byråds underskud på 235 mio. kr. tackles.
En stor tak skal lyde til afgående borgmester Arne Boelt (S).
Han har gjort meget godt, men efter 12 år på posten var nederlaget hans egen skyld, selvom han fik uventet ”hjælp” i valgkampens slutfase. Rasmus Prehns og Mette Frederiksens besøg i Hjørring var valgkampens lavpunkt. Det blev martret af tre forkerte anholdelser (pressen opdagede det ikke), som Hjørring Politi hurtigt undskyldte for. Forinden havde Prehn provokeret i et Facebook-opslag ved at kalde gode borgere for ”mink-problem-fornægtere”.
Dette får mig ikke til at kritisere lokale socialdemokrater. Ej heller de andre partiers kandidater. Vi førte alle efter bedste evne en god og saglig valgkamp, og jeg må især rose Arne Boelt for værdig optræden i hans chokerende nederlags stund.
Det var hans politik, og ikke hans person, der var den direkte årsag til, at jeg som den første spidskandidat (uden egne borgmesterambitioner) påpegede nødvendigheden af en borgerlig borgmester. Jeg har i flere år sagt det samme mht. regionsformand Ulla Astman (S) – og i hendes tilfælde var jeg overhovedet ikke i tvivl.
På valgnatten kom der hverken bitre eller forfejlede ord fra Boelt. Derfor glæder jeg mig til et konstruktivt samarbejde med også Socialdemokratiets byrådsgruppe, og under natteforhandlingerne talte jeg varmt for at invitere Socialdemokratiet – ja faktisk så mange partier som muligt – i konstitueringen. Det blev også sagt, mens Boelt var med bag de lukkede døre.
Desværre lavede Smalbro en smal konstituering, selvom jeg tror, fællesskab og bredt samarbejde er dét, som borgere og vælgere ønsker.
Link til tidligere artikel
Erik Høgh-Sørensen (DF) i byrådet med kritik af vindmøller og forslag om containerhavn i Hirtshals
så må håbe at han får sine plakater NED