Industrifisk er en stor del af det globale fiskeri, men går ofte i glemmebogen når vi taler fødevarer og fiskeri.
Industrifisk er et vidt begreb, det dækker over arter såsom; brisling, tobis, sperling, havgalt og lodde. Disse fisk bliver allerede indirekte konsumeret af mennesker. Men med en voksende globale population, og et stigende behov for protein, hvorfor så ikke undersøge mulighederne for at konsumere det på en mere direkte facon?
Vi ved at fisk er en sund kilde til protein, men fisk indeholder også vigtige mineraler, vitaminer og Omega-3 fedtsyre1. Dertil kommer de bæredygtige produktionsmåder og udnyttelse af ressourcer, som fiskeriet gør brug af. Modsat produktion af protein på lands, behøves her ingen gødning eller kvadratkilometer af marker. Klimaaftrykket på proteinet holdes derved nede2.
Industrifiskeriet udgør en massiv del af det samlede pelagiske fiskeri. Omkring 73% af den totale fangst for DPPO’s medlemmer i år, bestod af industrifisk3. Disse fisk bliver gennem forskellige processer omdannet til fiskemel og fiskeolie. Begge produkter indeholder vigtige næringsstoffer til både dyr og mennesker, f.eks. protein, mineraler, vitaminer og Omega-3.
Fiskemel og fiskeolie, bliver blandt andet brugt hos foderproducenter og opdrættere i akvakulturen. Marine Ingredients Organization (IFFO) vurderer at 75% af den årlige fiskeolie-produktion går til opdrættet fisk i akvakulturen. Både fiskemel og fiskeolie bruges i akvakulturen for at sikre en god tilvækst, god dyrevelfærd – og for at sørge for at de opdrættede fisk er af den bedste kvalitet, når de lander på vores tallerken4.
Industrifiskeriet har således længe været en vigtig spiller i vores fiskeri- og fødevareproduktion, og er af afgørende betydning for den kontinuerlige udvikling af akvakulturen. Industrifiskeri vil kun blive endnu vigtigere som tiden går, da vi bliver flere og flere mennesker på jorden, som alle har et dagligt behov for protein der skal tilfredsstilles.
FN har estimeret at verdens befolkning med alt sandsynlighed vil vokse til 10 milliarder mennesker år 2050. Det betyder at den globale fødevareproduktion vil skulle stige med cirka 70%. Det forventes at den globale fiskeproduktion vil stige, fra 179 millioner ton i 2018, til 204 millioner ton i 2030. Denne stigning på 25 millioner ton udgøres af opdrættet fisk i akvakulturen5.
Med en sådan massiv stigning i mente, understreges det hvor vigtigt det er nu, og i fremtiden, at udnytte de få næringsrige proteinkilder på jorden med lavt klimaaftryk, som f.eks. industrifiskene; brisling, sperling og tobis.
Referencer
- Marine Ingredients Denmark. 2021. Feed and aquaculture. [online] Available at: <https://maring.org/a-global-industry/feed-and-aquaculture/> [Accessed 18 November 2021].
- Gislason, H., Eigaard, O.R., Dinesen, G.E., Larsen, F., Glemarec, G., Egekvist, J., Rindorf, A., Vinther, M., Storr-Paulsen, M., Håkansson, K.B., Bastardie, F., Olesen, H.J., Krag, L.A., O’Neill, B., Feekings, J., Petersen, J.K., & Dalskov, J. (2021). Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri. DTU Aqua-rapport nr. 392-2021. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 151 pp. + bilag
- DPPO. 2021. Fakta om pelagisk fiskeri. [online] Available at: <https://www.dppo.dk/fakta-om-pelagisk-fiskeri/> [Accessed 18 November 2021].
- Marine Ingredients Denmark. 2021. Nordeuropas fiskebestande er i fremgang. [online] Available at: <https://maring.org/news-events/nordeuropas-fiskebestande-er-i-fremgang/> [Accessed 18 November 2021].
- FAO. 2020. The State of World Fisheries and Aquaculture 2020. Sustainability in action. Rome. https://doi.org/10.4060/ca9229en
Kilde: DPPO.