Det er blevet til ikke mindre end 11 år ved den store event og heraf de sidste 7 år som koordinator for Hirtshals Fiskefestival.
– Uanset valgets udfald så var tiden kommet, hvor jeg ville stoppe som koordinator af Hirtshals Fiskefestival, lyder det fra Mette Jensen.
– Hvor har jeg mødt en masse spændende mennesker og ikke mindst en hel masse engagerede frivillige i og omkring Hirtshals og Hirtshals Fiskefestival, tilføjer Mette Jensen.
– Når vi sammen trækker i festivaltrøjen, så sker der noget magisk, og det kan gæsterne mærke. Det vil jeg savne SÅ meget. Jeg vil til gengæld glæde mig til at holde hele 3 ugers sommerferie i 2022, tilføjer den konservative byrådspolitiker, der fik et flot valg ved KV21.
Hirtshals Fiskefestiva er en ud af flere store events i havnebyen, der blandt andet også tæller Musik Under Trappen og Naturmødet.