Af Magnus Heunicke
Sundhedsminister
Socialdemokratiet
Jeg vil gerne forklare, hvorfor det er lige nu, vi sætter ind mod epidemien i Danmark. Jeg lægger nogle tal og prognoser frem, og jeg håber, du vil læse med.
Først vil jeg sige: Jeg ved godt, at er hårdt at skulle forholde sig til nye restriktioner. Men der er ingen vej udenom. Epidemien er her igen, i Europa og også her i Danmark. Hvis vi venter med at sætte ind, så kommer vi for sent.
Det ser vi desværre flere steder på kloden lige nu. Resultatet er overdødelighed, sundhedsvæsener unde pres og meget kraftige nedlukninger med bla spærretider, udgangsforbud og totale nedlukninger af bla restauranter, kulturliv mm. Jeg er i tæt kontakt med mine europæiske og nordiske sundhedsministerkolleger, og meldingerne fra dem er alarmerende.
Der er vi ikke i Danmark. Så nu til spørgsmålet: Så hvorfor sætter vi ind lige nu?
Jeg nævnte på pressemødet, at Seruminstituttets ekspertgruppe for matematisk modellering har lavet prognoser for udviklingen af smitte fordelt på vores fem danske regioner. Deres konklusion er, at vi får stejle stigninger i antal tilfælde af COVID-19 i fire ud af fem regioner i DK – hvis vi ikke gør noget nu!
Jeg har lagt smittekurverne med fremskrivningerne ind herunder, så alle kan se dem, ligesom de sammen med hele rapporten bag er lagt frem på ssi’s hjemmeside.
De viser, at vi står foran nogle af de samme drastiske stigninger i smitten, som de har lige nu i flere andre europæiske lande. I Hovedstadsregionen, Sjælland, Syddanmark og Nordjylland går kurverne i prognosen den helt forkerte vej. Drastisk opad.
Prognosen er lavet ud fra hvad der sker med smitten, hvis vi ikke gør noget. Men det er ikke for sent at ændre den prognose. Vi har stadig udviklingen i vores egne hænder i Danmark.
Kom så. Vi må og skal have vendt den udvikling. Tusind tak til alle for indsatsen.