Haveholdet på Hirtshals Museum uddelte tirsdag eftermiddag overskuddet fra årets haveaktiviteter på kr. 35.000 til repræsentanter fra lokale foreninger og institutioner.
Donationerne fordeles i år således:
- Tornby Bjergelav: kr. 15.000
Modtager oplyste, at donationen skal bruges som bidrag til opførelse af en ny bådehal i træ ved Tornby Strand.
- Museumsskibet HG 159 Johs. Hejlesen: kr. 10.000
Modtagerne oplyste, at donationen skal bruge til vedligeholdelse af skibet, drift og evt. nye investeringer.
- Aktivitetsdelen på Vikingebanke: kr. 7.000
Modtagerne oplyste, at de vil bruge donationen som tilskud til køb af en ny cykel, der kan medbringe en kørestol, så også kørestolsbrugere kan få en oplevelse af at komme med ud at cykle en tur på havnen og andre steder.
- Vedligeholdet ved Hirtshals Museum: kr. 2.000
Modtagerne oplyste, at donationen skal bruges til fælles formål for de frivillige, som vedligeholder museets bygninger udvendigt, slår græs og passer haven.
- Medlemskab Byforum Hirtshals: kr. 1.000
Pengene til Hirtshals Byforum er ikke en donation men betaling for et kontingent for medlemskab for Haveholdet.

Haveholdet på Hirtshals Museum startede oprindeligt som en støtteforening for Hirtshals Museum. Haveholdet består af pensionerede vodbindere, fiskere og andet godtfolk.
Der doneres hvert år penge til institutioner, musik, plejehjem, og museumslignende institutioner. Man kan ikke søge om midler, haveholdet opsøger selv donationsområder.
Haveholdet får gammelt tovværk, trosser, reb samt tråd og net fra virksomheder på Hirtshals Havn. Det er Haveholdet meget taknemlig for, da det er grundlaget for det frivillige arbejde. De slidte materialer laves om til fint tov og reb, som bruges til at fremstille de ting, der sælges i Museumshaven til rimelige priser, og derved skaffes der penge til de donationer, der uddeles hvert år i december måned.
Haveholdet fremstiller bl.a. hængekøjer, sommerhusflag, div. gynger, sjippetove, ringspil, kartoffelnet, flaskeskibe samt mange flere ting.
Haveholdet holder åbent i museumshaven hvert år i juli måned på alle hverdage fra kl. 10-16.
Hirtshals Museum sælger fra sommerens restlager i butikken, så længe lager haves.


