Tidligere medlem af Det Etiske Råd
Venstre
Jeg hører til den, vist nok, uddøende race af danskere under 50 år, der stadig skriver julekort i hånden. Som for de fleste andre danskere, foregår det meste af min kommunikation med omverdenen via smartphone, tablet og computer. Det går meget hurtigere, end når jeg skriver julekort. Alligevel holder jeg af at skrive julekort.
Når jeg skriver julekort, har jeg det lidt på samme måde, som da jeg i folkeskolen bevidst valgte at skrive dansk stil i hånden, selvom det allerede dengang i 90´ernes folkeskole var tilladt at skrive på computeren. Jeg havde en klar fornemmelse af, at stilen blev bedre, når jeg skrev den i hånden. Jeg koncentrerede mig mere om fordybelsen om skriveprocessen, blandt andet fordi det jo ikke var så let at rette i den håndskrevne stil, som det ville have været, hvis jeg havde skrevet på computeren. Den håndskrevne danske stil gav mig med andre ord et særligt rum for refleksion. Det er det samme rum for refleksion, jeg genoplever hvert år op til jul, når jeg igen sidder og skriver julekort i hånden.
Jeg tror de fleste kan nikke genkendende til, at det at modtage et håndskrevet brev vækker en særlig glæde hos os, fordi vi typisk kun modtager håndskrevne breve fra mennesker, vi har en særlig relation til. Samtidig giver håndskriveriet afsenderen en unik mulighed for rum til refleksion. Et rum, som i hvert fald for mig, er særdeles kærkomment, i en tid, hvor kommunikationen mellem mennesker for det meste sker i et hæsblæsende tempo uden nærmere tid til fordybelse eller refleksion.
Glædelig 3. søndag i advent.
