Af Maria Reumert Gjerding
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening
Torsken var tidligere almindelig i de danske havområder og en vigtig spisefisk for danskerne. I dag er der så få torsk tilbage i Østersøen, Kattegat og de indre danske farvande, at det målrettede torskefiskeri fra nytår er lukket helt ned her. Fiskeriet af torsk kan ikke ske bæredygtigt mere, uden risiko for at bestanden kollapser og forsvinder, som det er sket andre steder i verden.
Det er naturen på havbunden, der er grundlaget for blandt andet en sund torskebestand, og når havnaturen har det skidt, så betyder det færre planter, bunddyr og fisk. Den store nedtur for vores havnatur – og dermed for fiskeriet – har alt for længe kaldt på politisk handling.
Derfor er det er en stor og vigtig beslutning, at der med finansloven 2022 bliver indført trawlfri zone i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbælt. Det er det for havnaturen, men det er det også for de fiskere, der også på langt sigt skal leve af en havnatur i balance med sunde og levedygtige fiskebestande.
Fiskeri med bundslæbende redskaber påvirker havbunden og de bunddyr, som torskeynglen blandt andet lever af. Hvis vi vil have liv på bunden af havet og i de små havne rundt i Danmark, så kan vi ikke fortsætte som hidtil med kortsigtet at presse havet og havbunden maksimalt – det gælder også med andre presfaktorer som fx næringsstoffer fra landbrug og spildevand.
Når havbunden i Bælthavene nu får fred for bundslæbende fiskeredskaber, så kan havnaturen genetablere sig og skabe de vigtige levesteder, der mangler i havet. Levesteder hvor fisk og bunddyr kan skjule sig, finde føde og gyde, og hvor fiskeyngel kan vokse op. Ikke mindst den hårdt pressede danske torskebestand får mulighed for over tid at rejse sig og vokse i antal. Sammen med en øget indsats mod bl.a. forurening med næringsstoffer og iltsvind kan det forhåbentligt føre til, at vi i fremtiden kan åbne for et bæredygtigt og skånsomt fiskeri af torsk i de indre danske farvande.
Et stop for fiskeri med bundslæbende redskaber i Bælthavet trækker ikke tæppet væk under dansk fiskeri, viser de seneste tal fra Fiskeriministeriet. Antallet af fiskefartøjer, der fisker med bundslæbende redskaber i Lille- og Storebælt, er i forvejen ikke stort. Til gengæld er den negative påvirkning af havnaturen stor allerede ved det første trawltræk, der trækkes hen over havbunden.
Øresund har siden 1932 været trawlfrit, og det har betydet en langt større biodiversitet i det marine liv med sundere fiskebestande, som et skånsomt fiskeri her fisker af. De berørte fiskere i Bælthavet kan som i Øresund fortsætte med at fiske på sunde bestande som rødspætten, hvis de omlægger til skånsomme redskaber, og dansk fiskeri vil på sigt vinde, ved at vi beskytter Danmarks indre og kystnære have nu.
De danske havområder bliver fisket intensivt med bundslæbende redskaber, og DN og andre organisationer har længe arbejdet for en begrænsning. Det samme har lokale og politikere ved bl.a. Lillebælt. Derfor bør en trawlfri zone i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbælt ikke komme som en overraskelse for nogen, og beslutningen er hverken demokratisk snyd eller en hån mod fiskerne – lige så lidt som den næsten 90 år gamle trawlfrie zone i Øresund er det.
Tværtimod handler det om at tage den danske havnatur, og dem der lever af den alvorlig.
Hvad i alverden er det for en gang vrøvl? For det første er der masser af små torsk langs kysten hvert år, men de når aldrig at blive store fordi at de fleste ender i skarvens mave. For det andet så foregår det meste trawlfiskeri i Østersøen uden for tremil grænsen og det er altså ikke i bundtrawls områderne udenfor tre mil at fisken et væk. Det er trods alt områder som er blevet brugt med bundslæbende redskaber i over 100 år. Laveste vanddybde vi har udenfor tre mil hvor vi slæber et 18 m, altså også udenfor den vanddybde ålegræs kan gro. Sidst men ikke mindst, hvorfor var det nu lige først torsken og siden de flade forsvandt ved svenske kysten? Der var bundtrawl helt forbudt inden for 4 mil, men alligevel forsvandt fisken? Se, det var for mange fredede sæl og skarv der havde skylden der. Den svenske rigsdag har endda lige vedtaget øget jagt på sæl og skarv med den begrundelse at redde de kystnære fiskebestande. Så kom ikke og tro at i “redder” kystfiskeriet med et trawlforbud. De små garnfiskere er ved at dreje nøglen ved alle vores kyster da de har samme problem med for mange sæl og skarv nu, som svenskerne fik.
Det er altså noget mere kompliceret end det, så man har altså en hel palette, hvor der skal rykkes på, hvor man altså kan.
De tror ikke, de kan redde kystfiskeriet. De ser situationen ligeså desperat som Dig. Du kan jo heller ikke fange noget, hvis der slet ikke er nogen fisk.
Man kunne fx arbejde for, der bliver lukket op for en række inddæmmede områder og i samme moment kystsikrede større områder.
Man kunne også arbejde hårdere på, at Vi smider mindre forurening i havet og gør havet mindre surt ved at brænde mindre fosssilt af.
Og så flytter bestandende jo efter temperatur. Dvs nogle faktisk flytter væk herfra, men andre altså kommer til. En række ny arter af både fisk og skaldyr har invaderet os, så måkse skulle man fiske på det, der faktisk er mere end rigeligt af.
Jeg er dog enig i, der er for mange skarver og sæler.
Hej Jens, ser tydeligt hvordan mennesket sviner naturen. Bruger ekstra tid når vi er på havet ved at tage alt muligt affald vi fanger med i land. Alt lige fra malerbøtter, oliedunke, plastic af alle arter og kasseret elektronik. Men når vi kommer til bundtrawl så forefindes der meget lidt af det inden for tre mil grænsen og det er derinde at fisken forsvinder? Længere ude hvor vi fisker er der fisk nok, vi mærker ikke då meget til skarv og sæl, bortset lige fra at vi ser flere og flere torsk nu som er syge af sælorm.
Maria Reumert Gjerding, det er beskæmmende at du som Præsident ikke har mere styr på sagerne. Du starter fejlagtigt din artikel med at udtale, at bare havbunden får fred, så vil der på sigt kunne fanges fisk. Vrøvl siger jeg så. Det er beskæmmende at du som Præsident for en Naturfredningsforening, lægger skyld på fiskere, og dermed være medvirkende til at lukke ( endnu) et erhverv i Danmark. At lave trawl fri zoner. Er et tiltag, der ender ud i ingenting. Skal jeg finde respekt for dig og Danmarks Naturfredningsforening, så skal i vise at i VIRKELIG vil tage fisk og dansk farvand alvorligt. At gøre det vil sige at i begynder at giver kystkommunerne “rap over fingrene” for at udlede spildevand. At i begynder at finde holde og hale i problematikken omkring sæler, OG skarv OG fisk som er syge af leverorm. Problemet med ingen fisk, retaderede fisk SAMT reduktion i skambidte Marsvin, er at bryde cyklusen af sælorm, og det gøres ved at reducere mængden af sæler med op til 85 %. Tilsvarende regulering af bestanden af skarv. DET VIL BATTE NOGET.
Godt skrevet Robert. Og så må vi se hvor længe man må vente på svar fra DN?