Fjord Lines nye hurtigfærge var senest den 10. december hjemme i Hirtshals Havn. Efterfølgende sejlede den til Frederikshavn. Her var det oprindeligt planen, at den skulle ligge ved kaj indtil 28. februar, men ifølge netavisens kilder er det senere ændret til den 15. marts 2022. Seneste melding lyder imidlertid på, at den først skal i drift igen fra den 1. apirl 2022.
Fjord Lines nye stolthed tog i foråret over efter HSC Fjord Cat. Katamaranen tager helt op 1200 passagerer og har tre serveringssteder samt et lavere CO2-udslip end traditionelle færger. Fjord FSTR sejler på den travle strækning mellem Hirtshals og Kristiansand.
Her fordobler Fjord FSTR dermed kapaciteten på den hurtigste søvej mellem Danmark og Norge. Den bruger desuden kun lidt over 2 timer på overfarten. Oplevelsen om bord er også væsentlig forbedret fra, hvad man kender fra traditionelle katamaranfærger og tidligere færger på ruten.
Fakta om katamaranen
Motorkapacitet: 51.495 hk
Antal knop: 37
Længde: 109 meter
Bredde: 30,5 meter
Maks passagerer: 1 200
Maks antal biler: 404
Overfartstid: 2 timer og 15 minutter