Af Bjarne Laustsen
Medlem af Folketinget
Socialdemokratiet
Blomstermarken 20
Støvring
På årets næstsidste dag vil jeg sige tak til alle debattører, der har bidraget til en god og sober debat om vores samfund og tak til NordsøPosten for at give plads det frie ord, men en særlig tak til min penneven Karsten Lauritzen fra Venstre skal der lyde.
Han har begået en lang række læserbrev hvor han kloger sig på skat, og især hvad regeringen gør galt, ikke et ord om at da han selv havde muligheden for at rette op til det bedre, men lod stå til.
Han postulere at Venstre har et skattestop, og fortæller at den nuværende regering har hævet skatten mere end 30 gange, det pudsige er at Venstre selv har stemt for det meste.
Så kunne Venstres gruppeformand ikke engang for alle her i Nordsøposten forklare hvad Venstres skattestop egentlig går ud på? Og lige minde om at hans egen mentor Anders Fogh Rasmussen, som jeg ved Karsten så meget op til, definerede Venstres skattestop, som man ikke kan være delvis gravid, det nuværende Venstre som du står i spidsen for sjakre frem og tilbage, det er jo ikke troværdigt, eller fair at beskylde andre for skattestigninger som man selv bidrager til.
Og endelig da du selv var skatteordfører i 2008, under Løkke Rasmusen ændrede i den Nordiske dobbelt beskatnings overenskomst således at fx de nordjyske søfolk der havde arbejdet hos Stena Line, nu ikke længere kun skulle betale Svensk sømandsskat, men nu også i bopælslandet, hverken du eller Skatteministeren fortalte Folketinget at der var tale om en skattestigning, ja selv de flere tusind Danskere som i kortere eller længere tid havde rejst ud, fordi der var lidt at lave i Danmark, havde hjembragt alle pengene til forbrug i Danmark og sidst men ikke mindst ikke havde trukket dagpenge herhjemme.
Jeg forstår simpelt hen ikke, at du ikke selv og dit parti retter op på din manglende troværdighed i denne sag. Det er jo ikke penge i mangler i Venstre, det er jeres prioriteringer den er gal med, sidste år foreslog i at halvere momsen i år er det så topskattelettelser til de rigeste. Det slår hul i statskassen.
Jeg kender mange af de folk, det er ganske almindelig fag og ufaglærte uden det store økonomiske råderum, det gør du jo i øvrigt også selv, vi har mødt dem sammen, de spørger mig tit om hvorfor du allerede året efter valgte at ændre loven så de langt bedre lønnede piloter kunne blive fritaget. Men søfolkene skal bare betale.
Nå Karsten, du har jo gjort det før og lyttet til gode råd, som da vi sammen, fik givet det store fradrag til søfolkene på forskningsskibet ”DANA”
Jeg tror jo faktisk at du har lidt sympati, og kan det hjælpe på din dårlige samvittighed, så kan vi også hjælpe hinanden, med at løse de langt større udfordringer vi står over for i fremtiden, GODT NYTÅR.