Af Kasper Roug
Miljøordfører for Socialdemokratiet
15 naturnationalparker placeret rundt omkring i Danmark er den mest ambitiøse naturplan i Danmarkshistorien. Det er en naturplan som vil komme både planteliv, dyr og mennesker til gode.
Vi har en oversigt over de mange arter som enten har det svært eller er tæt på at være udryddet i Danmark, også kaldt rødlisten. Det er beviset på, at vi har brug for åndehuller for naturen, nemlig vores naturnationalparker.
Det er vigtigt for mig at sige, at en naturnationalpark skal være med til at skabe mere biodiversitet og ikke mindre adgang. Meningerne er mange og jeg noterer mig at flere føler ikke at være hørt i deres spørgsmål eller bekymringer. Folketinget har ikke udpeget de 10 nye naturnationalparker endnu, men i de kommende udpegede områder må der selvfølgelig ikke være mangel på dialog om bl.a. adgang og bekymringer for de rolige store græssere. Jeg har hørt en del bekymringer rundt omkring i landet, og det lytter vi naturligvis til.
Derfor er det også vigtigt for mig at slå fast, at meningen med naturnationalparker for det første er, at vi skal skabe åndehuller for biodiversiteten med mere vild natur, hvor man som bruger stadig har lige god adgang.
For det andet er det også helt afgørende, at der foregår en god dialog med lokale foreninger omkring, hvordan de store græssende dyr skal indhegnes i naturområderne. Det vil sige at vi skal sørge for at brugere af områderne ikke føler sig lukket ude, men også at vi vender os til, at vi sagens bruge områderne som hidtil på trods af at der går græssende dyr. De store dyr får nemlig et drømmejob for store græssere. At spise, sove og spise endnu mere. Kort sagt, holde dele af naturen åben, til gavn for kriblekrable, dyr og os mennesker.
Naturnationalparkerne skal være for alle – mennesker såvel som dyr og planteliv. Og vi har virkelig brug for dem. Med naturnationalparkerne får vi langt mere biodiversitet, som også er til gavn for vores børn. Desto bedre biodiversitet vi får, jo flere forskellige arter får vi, hvilket styrker vores børns nysgerrighed, får dem til at bevæge sig og ikke mindst gør dem beviste om naturens spændende sider.
Jeg glæder mig til at besøge naturnationalparkerne, og jeg ser frem til en god dialog med dem, der engagerer sig i debatten.
NEJ TAK til NNP….. Det er statsfinansieret dyremishandling… Bare se på alle de anmeldeser der kommer væltende. Hegn har INTET med natur at gøre og at vanrøgte kvæg, heste m.m. er under AL kritik.. De 888 mill. kunne være bedre brugt i sundhedssektoren samt til at give landmændene bedre muligheder for at gøre sig grønne… Der er INGEN evidens for, at rewilding har en effekt… Desuden er der manipuleret med rødlisten og det værste er, at i er ved at ødelægge flere områder ved at springe diverse træer i stykker og oversvømmelser er der også i vente da i vil ødelægge dræn etc… Nej, det her er endnu en fuldstændig vanvittig idé fra regeringen!!!!!
Hold nu op med at blæse og have mel i munden. Selvfølgelig vil projekterne begrænse adgangen. Stå ved det, og stå på mål for jeres ideologisk funderede projekt på den baggrund. Lad være med fortsat at negligere bekymringer om adgang, det avler blot endnu mere protest når vi føler os talt ned til og ignoreret.
Hmm…endnu en god socialdemokrat der bare vil have at vi skal acceptere deres ideologi som værende de vise sten 🤑
Jeg er dybt bekymret for de levende buskryddere som allerede nu lider rundt omkring på naturstyrelsens arealer, og tvivler på at det bliver bedre når man aktiverer div ansvarsfraskrivelser som ændringen i dyrevelfærdsloven berettiger til vedr naturnationalparkerne…lyt nu for h…til dyrlægerne…det bliver ikke et fantastisk liv !!!
Det bliver et KÆMPE NEJ tak til jeres statsfinanserede græsslåmaskiner samt ukrudts bekæmpere forklædt som henholdsvis heste, kvæg og bisoner. Som må lide under jeres nytænkning for at redde naturen.
Tænk at I er hoppet med på vognen, mht redning af Danmarks biodiversitet, anført af rabiate biologer og uvidende politikere.
Lad du moder jord redde hvad der reddes kan. Jeg er overbevist om, at hun er den allerbedste til det..
Jeg er imod al dyremishandling, også selvom det er staten der udøver den. Billeder fremkommer desværre igen i år med heste og kvæg der er dybt underernærede, har alt for lange hove/klove og bare ikke har det godt.
Jeg var personligt i en af jeres “natur-parker” i tirsdags i Gladsaxe.
Og jeg bevægede mig kun ind i det sumpområde for at tilse de 3 hopper der går på den “fold”, samt de forhold de bliver budt der.
Vil jeg have natur, så tager jeg ud i en af de skove hvor I endnu ikke har haft held til at ødelægge guds frie natur.
Og må indrømme det klinger hult i mine ører når Socialdemokratiet sætter alt ind på, hvad I tror er Danmarks redning hvad angår biodiversitet, og så samtidig er en kæmpe fortaler for at der bliver bygget på Amager Fællede hvor en sjælden salamander bl.a holder til. Det er politik når det er værst, og må sige, at det er de fleste politikere rigtig gode til bl.a Socialdemokratiet. Men moral er som bekendt godt……og dobbeltmoral må så være dobbet så godt.
Heldigvis vokser vores Facebook gruppe der er modstander af dette vanvid støt og roligt og vi er nu over 5000 der ikke stiltiende vil acceptere jeres dyremishandling.
Vi tager på kontrolbesøg, skriver mails til de ansvarlige samt anmelder dem der lader hånt om dyrs basis behov og alm velbefindende. Og jeg vil anbefale alle der er imod dette vanvid om at melde sig ind i vores gruppe.Kamp det får I, og det tror jeg også I har fundet ud af.
Hej. Du lyder noget naiv. Spise, ja tak, men hvad skal de store græssere spise om vinteren, når der ikke er græs til græsserne. Hele konceptet bygger på, at dyrene skal rydde skoen og skabe lysåbninger. Men det er ikke de store græsseres tav at spise blade, bark, grene eller andet, som de i deres sult må ty til. Har du eller jeg misforstået konceptet?
Nej tak til Naturnational parker og Rewilding Det hele bygger på en ideologi uden fakta og evidens. Nej til hegn i vores dejlige natur.
Måske i skulle få formidlet til den brede befolkning, at hegn med husdyr uden fodring er et kæmpe eksperiment uden evidens for at biodiversiteten bliver bedre? Og at i stikker folket blår i øjnene, når i fortæller, at hegn med husdyr uden foder, er den bedste og eneste løsning?
Godt skrevet! Kort fortalt 👍
Der er ingen der stiller spørgsmål til biodiversitets begrebet . Arter har altid tilpasset sig eller er uddøde. Man siger bare ordet, så legaliseres alt og intet skal forklares ? Det er en farlig tendens og uhørt i et demokratisk styre!
At være jævnt uvidende er ingen skam, men det er problematisk når man er ordfører. At Kasper Roug samtidig taler ned til borgerne ved at bruge børnesprog, giver indtryk af en ordfører der både er uvidende og arrogant.
De steder regeringen ønsker at plastre til med hegn og husdyr, er allerede åndehuller i naturen. Hegn og husdyr ændrer naturen, men ikke nødvendigvis til det bedre. Vild natur er fri natur, ikke indhegnet natur.
Ingen landmand smider børnehaven ind på en kvægfold, fordi en uvidende politiker fortæller at det nok skal gå, hvis bare der sker noget formidling.
Det som burde være en vindersag for regeringen, kommer til at blive en tabersag.
Hvad er i dog blevet for et parti, jeg er rystet, jeg har alle dage været ræve rød, men det er slut, som i total slut nu.
I ødelægger vores naturen, vores alle sammens skove, sulter og skader dyrene.
Hvad gik lige galt !!!!!! Vågn dog op, og hør på folket. Hegn og udsatte dyr høre IKKE hjemme i naturen, naturen klare sig selv.
Tænk på vores omdømme, turisterne komme hjem med foto af halv døde dyr, og dem de ikke selv finder, ja dem skal vi andre nok vise dem, og vi er mange der gerne skal hjælpe til desværre 😔 men sandheden skal frem. Kom nu ud af osteklokken, kik på Sverige og Norge, de har erfaringen, de har bæredygtig skov og de sultet og behandler ikke dyrene skidt.
Men næææ nej vi i lille danmark er så kloge, og ønsker bestemt ikke at lære noget af andre. Brug dog alle de mange millioner på klima og rent vand, det skader ikke andre. Sidst men ikke mindst landbruget, hvorfor skal vi eksportere 90 procent af vores kød til udlandet, det giver overhoved ikke mening. 😡
Spørgsmål : hvorfor sejles der dagligt træ, ind på Amagerværket fra Brasilien og andre østlande ????
Idioti på højt plan, men tal bare jeres projekt op, den ryger alligevel ved næste valg. 👍
Et drømmejob for store græssere? Kan du virkelig se dig selv i øjnene? Er det et drømmejob at måtte kæmpe sig gennem sugende mudder som alternativ til at dø af tørst og måske lide en langsom og kold død i panisk angst for at drukne medens man langsomt suges dybere og dybere ned i kviksand? Er det et drømmejob at måtte vælge mellem bitre, giftige eller ufordøjelige planter eller sultedøden om vinteren? Er det et drømmejob at stå bag et strømførende hegn og være sulten, tørstig våd og forkommen medens man kan kigge på grønt græs på den anden side af hegnet? Er det et drømmejob at dø i en uforløst fødsel? Er det et drømmejob først at være føde for involdsorm og stikkende insekter og side for maddiker? Er det et drømmejob at se sin kalv eller sit føl dø af sult eller sygdom? At I har lempet på dyrevelfærdsloven for st kunne gennemføre denne utopiske guldalderdrøm siger, i mine øjne alt. Ser du virkelig ikke skriget om hjælp i dyrenes øjne? Mvh en dyrlæge og dyreven.
Stort nej tak til NNP. Jeg tænker løbet er kørt for Socialdemokratiet. Vi er mange efterhånden, der føler sig kørt over, talt ned til og bestemt ikke mødt i vores bekymringer i forhold til sikkerhed, adgang mv. Der er set eksempler på, at dyrevelfærden er lovet i top, men realiteten er en anden i fx Molslaboratoriet. Hvis den loves at være i top, hvorfor skal der så lempeligere regler til? Og ikke ens regler på lige fod med øvrige dyreejere? Det er ikke at gå i front med et godt eksempel 🤔 hele grundlaget for NNP er spinkelt og bygger på en formodning af en flok biologer, der ikke skeler til co2 udledning og skovproduktion til dansk forbrug, så massivt import bliver vejen frem. Kigger man til Holland eller Belgien for de jo ikke det ud af NNP, som de forestillede sig. Undervejs har mange dyr måtte sulte og lide undervejs og endda flere lade livet i meget for tidlig alder. Jeg mener, at man bør kigge i alternativer frem for denne hovedløse fremfærd inden den bliver spredt ud over hele landet uden at kende evt. negative konsekvenser, det kan medføre. En tysk rapport viser, at plukhugst er bedre end urørt skov i forhold til biodiversiteten, som vi alle ønsker. Hvorfor læres der ikke af det? Grundlaget for disse parker er for spinkelt til at de skal plastres ud over hele landet uden mere kendskab. Jeg siger, skal vi have den, så lav få parker til en start, se resultaterne – og suppler undervejs med øvrige gode alternativer, der er ønskes af borgerne i landet – i stedet for at smide om jer med vores skattekroner.
https://l.facebook.com/l.php?u=https%3A%2F%2Fjyllands-posten.dk%2Fdebat%2Fkronik%2FECE13614911%2Fnaturen-har-brug-for-et-langtidsholdbart-projekt-ikke-et-elitaert-aktivistisk-projekt-som-naturnationalparkerne%2F&h=AT2gr1sa_Vz2-ihyJ-qlkevSZ9vAtGa1JtOVm3tGe7uebIbkDO-RR5GbZcdYTxzjfaT_lQtW1ZbSrYR-FnyIKWYLBpxNsXr2pVR2HcNiQmluFbK9J7Z8Ub93OFJDSaLdi4hrJfi7kAI&s=1
Hvis regeringen ønsker dialog, kan der jo ikke nytte, at der sker på falske præmisser. Rødlisten viser klart at biodiversiteten ikke er truet. Man har målt en nedgang på 0,8% på 10 år. Det kalder ministeren en rivende tilbgaegang! Man har valgt at udbrede rewilding-konceptet, som anerkendte forsker på Aarhus og Københavns Universiteter gentagne gange har påvist, at der ingen evidens er for at have nogen posetiv virkning. Til gengæld medfører konceptet et voldsomt pengeforbrug: 888 millioner, en omfattende afspærring for folk og de naturligt hjemmehørende vilde dyr, en udsultning af de arme indespærrede tamdyr. Hvordan kan en socialdemkratisk ordfører være helt uvidende om disse forhold?
Skift holdning tll NNP og rewilding – eller bliv skiftet ud!
For hvilke dyr? De heste og køer, som nu skal kaldes “græssere” og som skal holdes i Danmark i hegn og uden de rettigheder som sikrer deres velfærd, er de store tabere i denne plan, og har udsigt til et kummerligt liv pakket ind i natur og velfærd…..det er en skændsel uden lige!
Vi får ikke mere natur af at lave Naturnationalparker-Vi får anderledes natur på de områder, hvor der i forvejen er natur med god biodiversitet. Hvis de Naturnationalparker projekter havde være reelle, så havde man valgt områder, hvor der i dag ingen natur er, i stedet for at ødelægge eksisterende natur.
Dertil kommer det “nye” syn på dyrevelfærd man er i gang med, at forsøge at introducere til befolkning. Man forsøger at sælge ideen at dyrene er “ vilde dyr”, som nu får mulighed for at leve det fri liv. Men dyrene er ikke vilde. Det er husdyr. Dyrene kan ikke leve det “fri liv” for hegnet sætter en begrænsning. “græsseres” primære fødekilde, er som betegnelsen hentyder, græs ikke træer, bark etc..
Græs vokser ikke i vinterhalvåret i Danmark, derfor er man, som flere dyrlæger har været fremme og sige, nødt til at tilskudsfodre.
Ingen tvivl om at det er dejligt for dyrene, at få store arealer de kan gå på. Men både hos mennesker og dyr er det første og største behov føde. Man kan ikke bruge frihed til det noget, hvis man sulter.
Stort NEJ TAK til indhegninger, tamdyr der sultes om vinteren og hegn der spærre hjorte m. fl. enten inde eller ude…
Plads til alt og alle men ikke til dyrevelfærd. Kan I da ikke høre jer selv. Dyr bag hegn = ønskedrøm for store græssere. Tror jeg ikke lige på
Det er vist jer der drømmer. I vil misbruge en dyregrupppe for at opnå en vision . Formålet helliger midlet.
Der er kloge og dygtige folk imod rewilding som har andre forslag hvor der bliver plads også til dyrevelfærd.
NEJ TAK TIL NNP KONCEPTET i nuværende udformning.
JA TAK TIL NNP MED MERE BIODIVERSITET UDEN hegn og store græssere i vores statsskove.
Rewilding har bidt sig fast i ministeriet og disse forskere som en religion og der er kaldt til hellig krig mod alle der forsigtigt og mere uforsigtigt stiller spørgsmålstegn ved om NNP konceptet er uproblematisk og med garanti er vejen til at redde uddøende arter.
Der findes jo alternativer til rewilding.
Ideerne om rewilding er jo langtfra ministeriets forskeres. Rewilding og NNP konceptet er i Europa for alvor startet i Holland for over 30 år siden og miljøministeriet og danske forskere har fra årtusindeskiftet deltaget i studier og symposier om de hollandske forsøg.
De har derfor kendt til de store udfordringer som Hollænderne har haft især med befolkningens store modstand mod manglende dyrevelfærd samt at nationalparkerne i stort omfang er lukket for offentlig adgang for at undgå ulykker og for megen indblanding fra befolkningen.
Det er derfor utroværdigt når miljøordføren, miljøministeren og miljøministeriet har slået modstanden i den danske befolkning mod NNP hen som myter og uvidenhed og måske netop pga af hollændernes store modstand har det været vigtigt for at presse indførelsen af NNP igennem uden for megen borgerindragelse.
Når man udefra ser hvordan ministeren, DN og AU biologer starter ud med at manipulere med rødlisten og derefter lovgiver om særregler for dyrevelfærd har de gjort deres projekt en kæmpe bjørnetjeneste og den almindelige dansker har jo total mistet respekten overfor al forskning og alle udtalelser fra ordføren, miljøministeren og denne flok indspiste statsbetalte forskere.
Alle argumenter mod NNP er fake news, myter og misforståelser siger forskerne og tilhængerne. Det er da paradoksalt når ordføren igen bliver ved med at bruge rødlisten til at skræmme den danske befolkning og politikerne på Borgen med at biodiversiteten er i frit fald i Danmark. Stik imod AU rektoratets udtalelser om tolkning af rødlisten der i forhold til forrige rødliste viser en minimal stigning i truede arter på ca. 0,8 % på 9 år.
Slap dog af og drop panik og skræmmekampagner. Ja – vi har brug for flere lysåbne områder til at redde truede sommerfugle arter og dødt ved til truede insekter, sump og moser, men det har Naturstyrelsen været i fuld gang med at afhjælpe de sidste 10-20 år, langt inden l fik denne vanvittige panikstemning plantet i fornuftigt tænkende politikere, biologer, naturelskere og den almindelige dansker.
Jeg har flere skræmmende oplevelser på offentlige stier ved forsigtig forsøg på passage af store dyrefolde på henholdsvis hærvejen v Kongeåen (jagtet af en legesyg kvie), skjoldungestien i Lejre (jagtet af 15 heste) og i mols bjerge (igen jagtet af en flok kvier).
Og det er ikke fake news!!!
I påtager jer en kæmpe risiko for skader og ulykkelige uheld på skovgæster og idrætsudøvere som ingen biodiversitetskrise på hele jorden kan berettige. Kom nu til fornuft og se virkeligheden i øjnene. Ellers kommer l til at skulle se ulykkelige familier og forældre i øjnene. Menneskelig aktivitet og “vilde dyr” har aldrig været en mulig kombination.
Igen der findes alternativer til hegn og rewilding!!!!
Jeg har altid stemt rødt (60 år) og de seneste år socialdemokratisk. Partiet er jo naturligvis bedøvende ligeglad med min lille stemme, men hvis l ikke kommer til fornuft i partiet med hensyn til indholdet i NNP slutter min livslange opbakning til venstrefløjen. Det er simpelthen for dumt, når vi vil det samme. Mere biodiversitet.
Med håb om et anderledes NNP koncept
Mange hilsener Claus Skovsø