Sidste afvikling af BDO Coast2Coast i 2019 gik tilfredsstillende for Lions Hirtshals. Klubben tjente 15.000 kr. til medlemmernes arbejde og var desuden langt i planlægning af eventen i 2020, da den blev aflyst.
Der er i skrivende stund tilmeldt ca. 3.500 ud af 5.000 pladser. Tilmeldingerne er ikke kommet ind i samme takt, som normalt, hvor flere ruter bliver udsolgt samme dag, som de frigives.
Tovholderne tror, at det skyldes Corona og forventer, der kommer gang i det, når smitten driver over, og folk får trang til at komme ud mellem andre i større stil.

Udover starten på 80 km in line og cykel skal der i 2022 også være start i Hirtshals på en ny gå rute på 25 km.
Og så lancerer C2C i løbet af februar en ny start fra Hirtshals. Ruten bliver cirka 45 km. Denne rettes mod deciderede motionister, og nok et klogt valg i et år med sene tilmeldinger.
Lions Hirtshals står for blandt andet depoter, underholdning, trafikafvikling, cykeldepoter, musik og andet i Hirtshals.
Tilmelding foregår på: www.sportstiming.dk
Lions lokale medlemmer glæder sig meget til arrangementet, der afvikles på årets korteste nat fra d. 17. Juni ved solnedgang.
Kilde: Lions Hirtshals.


