Pulje til styrket innovation og omstilling for særligt hårdt ramte erhverv åbner for ansøgninger i dag. Ansøgningsvinduet er åbent frem til den 13. november 2020, oplyser erhvervschef Bo Geertsen hos Hjørring ErhvervsCenter.
– Puljen er på 100 mio. kroner, og målgruppen er hårdt ramte virksomheder i hele landet. Virksomheder, der har behov for at tilpasse og omstille forretningen i lyset af Covid-19. Der er særligt fokus på virksomheder inden for turisme og oplevelsesøkonomi, men alle kan søge, forklarer Bo Geertsen.
Det er bl.a. et krav, at ansøger har dansk CVR-nummer, har oplevet min. 30 pct. omsætningsfald som følge af Covid-19, havde sund drift før Covid-19 og har en plan/ambition for omstilling/tilpasning.
Der kan søges støtte til omstilling og tilpasning af forretningsmodeller, udstyr og løsninger med henblik på omstilling og/eller nye indsatser og kompetenceudvikling.
Der kan ansøges om tilskud på op til 1,5 mio. kr. pr. virksomhed (trappemodel afhængigt af antal ansatte), og der kan opnås 75 pct. tilskud af ansøgte beløb (krav om 25 pct. kontant medfinansiering).
Puljen åbnes for ansøgninger i to runder.
Første runde, hvor der er minimum 50 mio. kr. i puljen, åbner den 30. oktober 2020 kl. 12.00.
Anden runde: Resterende pulje kan søges formentlig omkring januar/februar 2021.
BEMÆRK: Der kan potentielt være færre midler i anden runde, hvis der er mange støtteberettigede ansøgninger i første runde, så søg om muligt helst i første runde.
Kontakt gerne Hjørring ErhvervsCenter for yderligere information og dialog om dine muligheder.
Du kan fange dem her:
Henrik Dam (hd@hjec.dk, mobil 2266 5868)
Allan Kiilsholm Petersen (akp@hjec.dk, mobil 20338393)
Bo Geertsen (bg@hjec.dk, mobil 20996663).
Omstillingspuljen administreres af Erhvervshus Hovedstaden. Klik her for yderligere informationer: https://ehhs.dk/ydelser-programmer-omstillingspuljen