Man skulle i forbindelse med jubilæumsåret i Hirtshals være hurtig, hvis man ville sikre sig en af de 100 populære jubilæumsvaser fra Grønfeldt Værkstedsgalleri.
Den særdeles smukke og karakteristiske vase, som bliver produceret i 100 unikke eksemplarer i forbindelse med det overståede 100 års byjubilæum 2019 i Hirtshals, blev som tidligere omtalt en fantastisk succes for Joan Grønfeldt Kristensen.
På den lokale netavis ville vi gerne sikre os nummer 100, hvilket faktisk også lykkedes, men blandt andet på grund af probmemer med keramikovnene, som på skift er gået i stykker siden flytningen fra Mygdal til Hirtshals, er det først nu, at denne vase er blevet brændt hos Grønfeldt Værkstedsgalleri.
I skrivende stund mangler den flittige pottemager derfor også at brænde endnu 25 af de bestilte jubilæumsvaser, men i lighed med tidligere får ejerne personligt besked, når den enkelte nummererede vase er klat til afhentning.

I modsætning til de de foregående jubilæumsvaser, hvoraf de fleste vist nok er holdt i den mørkebrune farve, som ses på forsidefotoet til denne artikel, valgte vi hos den lokale netavis at bestille vores i råhvid.
Resultatet er mildest talt også, som det i øvrigt altid er det hos den afsindigt dygtige pottemager, fantastisk vellykket og smukt. Jubiæumsvase nummer 100 får derfor ærespladsen i stuen hos lokalpatrioterne.