Kystsikringsgruppen henvendte sig før kommunevalget til alle byrådsmedlemmer i Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune. Efter valget henvendte gruppen sig desuden til de nyvalgte byrådsmedlemmer i de to kommuner.
Før stormen i januar 2022 udarbejdede kystsikringsgruppen et arbejdsgrundlag. Gruppen ønsker, at der etableres et samarbejde mellem de to kommuner med henblik på at få etableret en sammenhængende fælles tilgang til kystbeskyttelsen af Tannisbugt. Konkret ønsker gruppen:
- At oprenset sand fra Hirtshals videresendes til det allerede anviste felt ved Kjul.
- At Hjørring Kommune ansøger om tilladelse til et maritimt indvindingsområde ud for Lønstrup.
- At kommunerne skaber et fælles vidensgrundlag om konsekvenserne af indgrebene i naturens kræfter omkring Hirtshals Havn.
- At lokalsamfund og grundejere får et klart billede af den igangværende udvikling langs kysten.
- At nogle af Danmarks bedste strande for turister søges bevaret.
- At der besluttes en fælles kystsikringsplan for Tannisbugt.
- At skadevolder holdes økonomisk ansvarlig for skader som følge af indgreb i forhold til naturens kræfter og udvikling.
Se arbejdsgrundlaget her.
Senest har kystsikringsgruppen taget kontakt til TV2 Nord, som fandt interesse for sagen. Dette medførte et indslag på TV2 Nord den 4. februar, hvor Kurt Trynskov og Alexander Vinther gjorde det rigtig godt.
Tv-indslaget kan ses her (11 minutter inde i udsendelsen).
Det er en vanskelig sag, som vi står over for her i Tversted, og i andre dele af Tannisbugt. Naturens naturlige gang er brudt. Den historiske udvikling, som har skabt hele området nord for en linje mellem Hirtshals og Skagen, samtidig med havbundsstigninger, er ændret med de indgreb, der foretages især omkring Hirtshals.
Henvendelsen til byrådspolitikerne kan findes her.
En oversigt over foreningerne kan findes her.
De kan med samme resultat lige så godt sparke en død hest i r*ven. Kommunen har mange gange fået advarsler om udviklingen og der er heller ikke mange meninger om årsag og konsekvens. Af en eller anden grund tror politikerne, at turisterne bliver ved med, at komme til noget der ikke er der mere. Ikke, at forglemme det øgede tryk på naturen havneudvidelse og vindmøller vil have på turisternes oplevelser. Det vil sikkert ikke vare længe før afmatningen af turisterne kan mærkes økonomisk, og det er det eneste politikere er følsomme overfor: Manglende penge. Når de opdager konsekvenserne af deres rovdrift på naturen, og turisterne har fundet steder der er bedre til, at passe på den, så vil det være for sent.
Vindmøller udfor kysten sænker både bølgehøjde og vindhastighed. De giver endda strøm til din bil.
Jeg er mere enig med din turisme vurdering. For mange steder ligner mere og mere utilgængelige naturkatastrofer.
Jeg er derfor også kun for en moderat udvidelse af Hirthals havn. Man tager enorme mængder af sand.Rækker man endnu længere ud i havet bliver stadigt mere af kysten nordfor bagvamde i høftestil og afgnavet.
Det er noget fis at flytte sand. Der skal tilføres materiale.
Det bedste ville være at købe et fjeld i Norge. De har masser af dem. Der mangler iden grad et budget og et ekspertice til fx dette.
Men så kunne man systematisk tilføre kraftigere materialer, når der var behov og råd.
Jeg har prøvet det nogle år tilbage ved Skallerup.Jeg var nær aldrig kommet fra stranden igen.Nu er stranden der nærmest slet ikke.
Det er lidt for meget natur efter min smag. Ret meget af Danmark ligger efterhånden oppe omkring Skagen men under vandet.