Nedtur
Stolen står ensom i stuen
uret er gået i stå
opvasken fylder i vasken
blomsterne visne og få
han trasker af sted langs med havet
han lytter til bølgernes sang
en stund får han lov til at glemme
den dag som han føler er lang
Blikket det fanger en måges
kamp mod den stædige vind
billedet vokser i styrke
fylder hans rådløse sind
nu havgusen kryber mod stranden
med et det bli’r fugtigt og koldt
et mågeskrig vækker til live
de smerter han selv har forvoldt
Livet han gemte i lommen
pludselig blev det forlagt
ensom han leder langs havet
ydmyg alene forsagt
han sender en bøn mod det fjerne
mod kimingens snorlige streg
en bøn om at skæbnen må sprede
lidt solskin og smil på hans vej
Ensom som mågen i vinden
ensom som stolen han står
vissen som blomsten i vasen
frygter han livet forgår
da kaster han blikket mod havet
og skuer af lykken en flig
skønt sindet det stadig fornemmer
den kæmpende havmåges skrig
Af digter og forfatter Poul Jansen i februar 2022.
