Dartens Dag er et arrangement, hvor de tilmeldte klubber holder åbent hus og interesserede folk så kan kigge forbi og prøve spillet af.
Hos Nordpilen i Asdal Sognegaard var der derfor søndag kaffe på kanden, samt hjemmebagt boller og kage til de fremmødte, så rammerne var på plads for en hyggelig dag.
Der blev lavet en double turnering, hvor de fremmødte trak en af klubbens spillere som makker, og så kunne dagens turnering starte. Det blev nogle hyggelig timer med noget godt dartspil, samt en masse hygge.
Vinderen af dagens turnering blev Jens, som sammen med Nordpilens Rene vandt 4 af de 5 kampe. Efter turneringen var der præmieoverrækkelse til alle de deltagende hold.
– På Nordpilens vegne vil jeg gerne takke dem, som mødte op og håber da også, det har givet et nyt medlem eller to. De er ihvertfald mere end velkommen igen på mandage og onsdage fra kl 19, lyder det fra formand Rene Thomsen.
Derudover vil jeg gerne takke Cafe Møller, Peder Most og Tøjeksperten for de fine præmier, som de havde sponsoreret, slutter formanden fra Nordpilen.


