Mikael K indtager torsdag scenen i Musiksalen med sine instrumenter (guitar, banjo, mundharpe mm.) og sine vedkommende anekdoter og historiefortællende sange. Mikael K er en farvestrålende singer/songwriter, der mestrer det danske sprog – og er tilmed en underfundig historiefortæller.
Han synger om hverdagen, om udsteder og ikke-steder og han portrætterer mennesker på en poetisk og ligefrem måde. Mikael K er først og fremmest en moderne trubadur, men har også kastet sig ud i rollen som TV-vært…
TV2-nord har sendt 10 afsnit i programrækken DIT LIV ER EN SANG. Her har han drønet rundt med et kamerahold i nakken og mødt mennesker, han skulle portrættere og skrive nye sange om.
Den nordjyske trubadur har siden 2002 med sit band Klondyke udgivet 6 anmelderroste albums med dansksprogede sange.
Link til info og billetter her: Invitation til en god oplevelse 5. november…
Corona eller ej:
KOM TRYGT I TEATRET – LÆS OM VORES TILTAG IFT. COVID-19 HER!