Februar
Skønt du er den korteste måned
du føles så underlig lang
jeg tror at det skyldes vi længes
mod forår og lærkernes sang
jeg griber et solstrejf i flugten
af dem er der nemlig blot få
med barnlig forventning jeg ta’r det
i munden og tygger derpå
Med smagen af forår på tungen
det stormer og regner igen
mens mørkningen vokser sig større
og skygger for lyset min ven
du februar måned jeg be’r dig
bevis at du stadig er kort
og skynd dig at kalde på våren
hvorefter du godt må gå bort
Skønt du er den korteste måned
du evner at gøre dig lang
du evner at nedtrampe våren
som vil os det godt nok engang
for selvom den venter om hjørnet
og viser de fremstrakte tæ’r
du puster dig op som et stormvejr
beviser du endnu er her
Det smager af forår på tungen
snart spytter jeg februar ud
idet jeg behændigt vil undgå
at ramme de vårgrønne skud
de skyder fra hoften i haven
de rammer mit hjerte især
de får mig med et til at glemme
det fugtkolde februar vejr
Af digter og forfatter Poul Jansen i februar 2022.
