På grund af en positiv coronatest hos en af de medvirkende må Vendsyssel Teater med stor beklagelse aflyse den i forvejen udskudte premiereforestilling mandag 21. februar af Onkel Vanja. Også forestillingen tirsdag den 22. februar er som allerede nævnt aflyst. Der meldes en ny premieredato ud, så snart det er muligt.
I forvejen var premieren udsat fra den 17. tilden 21. februar på grund af flere coronatilfælde undervejs i prøveperioden. Teatret beklager de gener, som aflysning og udsættelse giver publikum. Billetterne kan ombyttes til en anden dag i spilleperioden, som løber frem til 19. marts.
Billetterne kan også refunderes ved henvendelse til Vendsyssel Teater.


