Flere end 70 medlemmer, sponsorer og samarbejdspartnere mødte op til en hyggelig eftermiddag med taler, hygge og godt til ganen, da de nye stole, borde og lamper søndag blev indviet ved en hyggelig reception i Lønstrup Café Bio.
Skuespiller Søren Hauch-Fausbøll, som ofte besøger biografen, holdt festtalen for de mange fremmødte. Søren, som er opvokset på Bornholm, kom i sin barndom meget i Gudhjem, og han finder meget af den samme charme og hygge både i biografen og byen Lønstrup.
Endelig noterede han sig, at de nye stole, som er lavet af genbrugsplast er bæredygtige. En god ting, mente han – når man nu skal sidde på dem…