Siden Brexit-aftalens indgåelse med Storbritannien, har dansk fiskeri været inde i en negativ nedadgående spiral, med adskillige udfordringer undervejs.
Noget som den nye bestyrelsesformand for Esbjerg Havn ikke mener er fiskernes skyld. Tværtimod mener Søren Gade (V), at de ikke har gjort andet end at passe deres arbejde og dagligt skaffe friske fisk og skaldyr fra havet til de europæiske og danske middagstallerkner.
Trawl-fri zone i Bælthavet
Ved det seneste finanslovsforslag, blev flere af Folketingets partier enige om at gøre Lillebælt, Storebælt samt Langelandsbæltet til en trawl-fri zone. Det skulle, ifølge forligspartierne, fremme det skånsomme fiskeri med passive redskaber samt forbedre levestederne og vilkårne for specielt torsken, der her kunne finde »fred og ro«, så arten igen kan reetablerer sig, til blandt andet glæde og gavn for lystfiskeriet samt turismen i området.
På den baggrund har fiskeriminister Rasmus Prehn (S) og aftaleparterne omkring de trawl-fri zoner i Bælthavet, varslet en handlingsplan for fremtidens fiskeri i Østersøen, med ophugningsordning m.m.
Men fiskerne er taget som gidsler i de politiske forhandlinger, som har reduceret kvoterne betragteligt, mener Søren Gade (V) videre, og peger både på resultatet af Brexit-forhandlingerne og her senest med en reduktion på 88 procent af torskekvoterne i Østersøen.
Men her stopper det ikke – for senere på foråret skal man i gang med at forhandle nye restriktioner for fiskeriet, for yderligere at øge biodiversiteten samt sikre fiskebestandenes fremtid. Men med trawlforbuddet i Bælthavet, når man ikke efter europa-parlamentarikeren mening målet, men istedet vil det yderligere udskammer og sætter hindringer op for et i forvejen hårdt presset fiskeri-erhverv.
Bælthavet skal selvfølgelig beskyttes på bedst mulige måde, så området fortsat kan bidrage som yngleplads for de mange forskellige fiskearter der findes. Men at trække tæppet væk under fiskerne, gavner ingen, for koster det den enkelte fisker livet økonomisk, forsvinder vækstgrundlaget og havnemiljøet i de mindre fiskerihavne samt dermed også mange af de jobs som holder området igang.
Man bør efter Søren Gade’s mening også kigge på de mange andre faktorer, der tilsvarende er skyld i Bælthavets problemer og samtidig, for en gang skyld, indlede en dialog med fiskerne selv omkring problemerne.
Her peger Søren Gade på ét for fiskerne meget væsentligt problem, hvor især den massive stigning i antallet af skarv og sæler, gør livet surt for fiskerne. »Det kan ikke passe,« siger Søren Gade (V) videre på debatsiderne på Altinget.dk, »at fiskerne skal bøde for, at vi politikere bare ser passivt til, mens skarv og sæler æder tusindvis af tons forskellige spisefisk og samtidig spreder sygdomme og paracitter i havene omkring os.«
Selv arbejder Søren Gade (V) for, at af-frede skarven fra sin stol i Europa-Parlamentet, og opfordre derfor direkte sine danske kollegaer til at gøre det samme. Samtidig bør man kigge på de stigende udledningerne af kvælstof og næringsstoffer til havmiljøet, som er det største problem for de danske sunde og bælter. »Man bliver nødt til at se på hvad der foregår på landjorden, når politikken for havet skal fastlægges – for tingene hænger uløseligt sammen,« slutter Søren Gade (V) af og opfordre igen til en mere nuanceret og balanceret tilgang til vores hav- og fiskeripolitik – at udelukke trawlfiskerne, løser ikke problemerne.«
Du kan læse hele debatindlægget fra Altinget Debat her
Kilde: FiskerForum.
Der er jo tale om helt forkvaklede indgang på udledning. Her har venstre systematisk være loren eller værre og står selv for nogle af de
værste kunstgreb,. der forhindrer dette.
Gades forståelse kan ligge på kantn a et kreditkort. Den øgede udledning er baseret på større og mere heftig nedbør.
Det kan hverken miljø eller fiskeriministre lave om på. Men man gør da faktisk noget og fx ved lagring af vand og sepratklakering. Man søger også at skabe en mere jæv tilledning til havet ved en modereret grødeskæring.
Det er rent vrøvl, der ike bare bliver set på min regning på landjorden. Der bliver faktisk gjort fro mange milliarder hvert år. Er noget ikke nok, så bør man i det mindste vide nok til at være mere specifik.
Den med tæppehandlerne og de tilhørende traumecentre, kender jeg godt. Som sædvanlig skal man bare bare fiske løs og udplyndre naturen ned til bare tæer.
Der er intet om, hvor der i gamle dage faktisk var flere fisk, der til gengæld blev fisket mindre end hårdt på. Hvor er ålene. Hvor er de inddmede områder ved de nænte bælter. Hvor er de bortfiskede rev.
Der er brug for at et samlet billede og ikke endnu en højere jæger om samler. Vi kan ikke bare lade stå til eller gå et andet sted hen.