Mandag aften holdt 100 glade venstrefolk generalforsamling i demokratiets navn på Tannishus i Tversted. Man kunne ligesom bare fornemme en glæde, glæden over at vi igen kan samles efter Corona, glæden over at vi i vores del af verden fortsat kan hylde demokratiet og samles som politisk interesserede og engagerede mennesker.
Glade fordi borgmester Søren Smalbro med sin fortælling om sit besøg på Vrå skole fredag aften blandt nytilkomne Ukrainske flygtning fik alle i rummet til at tænke: ”demokratiet, friheden, min familie, mit hjem, varmen i min stue, intet af dette er en given selvfølgelighed.
Derefter var det tid til at tage afsked og sige velkommen til. Først takkede forsamlingen Karsten Lauritzen for hans 15 år som repræsentant for Hjørring, Vendsyssel og Nordjylland i Folketinget. Karsten fik også takket for de mange frivilliges store indsats og den opbakning og støtte som kredsen altid har givet ham og de gode relationer og venskaber som samarbejdet har medført. Forsamlingen fik rejst sig fra stolene og klappede i den grad for den mangeårige indsats.
Så var det tid til valg af ny Folketingskandidat. Anne Honoré Østergaard fik motiveret hendes ønske om at stille om i Hjørringkredsen – og igen kom glæden op i forsamlingen – for hun fik kæmpe klapsalver efter valget – især bemærkningen om, at hun indtil nu aldrig har taget valgplakater ned uden at være valgt, noget hun ikke agtede at ændre på, glædede forsamlingens smag.
Karsten Lauritzen holdt derefter en afskedstale hvor han overrakte Anne Honoré Østergaard en lysestage, med medfølgende skæppe. ”Som nordjysk politiker, valgt i Nordjylland, må du aldrig sætte dit lys under en skæppe”. De ord fortalte Karsten Lauritzen at han for 15 år siden fik med sig i sit politiske virke af forgængeren Gudrun Laub og stage, skæppe og formaning blev med klapsalver sendt videre til den nye kandidat for kredsen.
Borgmester Søren Smalbro bød Anne Honoré Østergaardvelkommen i kredsen og han glædede sig i den grad til samarbejde lod han forstå. ”Det har skal nok blive godt” lod han Anne vide, og forsamlingen lød til at være enig.
Alt i alt en god aften med glade mennesker, en aften i demokratiets navn, men måske også en aften hvor man kan tillade sig at undres over, at stadig færre og færre danskere er medlem af et politisk parti – for få hundrede kroner om året kan man godt nok opleve meget, lære meget og give sin mening til kende direkte til de mennesker vi i et demokrati som det danske vælger til at repræsentere os lokalt, regionalt og på Tinge.
Link til tidligere artikel