Der er lagt op til et yderst spændende forår på Nord Energi Arena. Lørdag kl. 13:00 spiller Fortuna sin første kamp i slutspillet i Gjensidige Kvindeliga.
Modstanderen er FC Nordsjælland der ligger nederst i slutspillets pointstabel. Fortuna er på 2. pladsen, med et liga-slutspil har tendens til at være meget lige og med overraskende resultater.
HB Køge går ind i slutspillet med en ganske pæn point-føring – fem foran Fortuna på andenpladsen.

I Fortuna er der den indstilling, at alt er opnåeligt – også at indhente HB Køge og kapre en guldmedalje til at supplere landspokalen, hvor Fortuna har kvalificeret sig til finalekamp mod FC Thy Thisted.
I ligaen satses der på mere end dansk metal af fornemste karat. Det gælder også adgang til UEFA Womens Champions League. Her skal to bedst placerede i den danske liga med. De første kampe spilles sidst på sommeren. Men nu – lørdag kl. 13:00 – er det altså kampen mod FC Nordsjælland, det drejer sig om.
Fortunas cheftræner, Brian Sørensen, stå over for en helt speciel opgave. Senest var han cheftræner hos FC Nordsjælland, der har hans tidligere assistenttræner i Fortuna, Carrie Kveton, som assistenttræner.
-Jeg kender jo en hel del til Nordsjælland, og jeg ved, at vi kommer på en større opgave, når vi skal komme godt fra start her i ligaens slutspil, siger Brian Sørensen
-Vore spillere er tændt på den kamp. De har præsteret i en opadgående kurve i trænings- og pokalkampe, og vi er på den gode side, af de mange skader, der har præget holdet. Jeg glæder mig til at komme i gang med et toptrimmet hold. Og så er det jo fint, at møde nogle, man kender godt.
Foruden kampen på Nord Energi Arena i Hjørring er der yderligere to kampe i ligaen.
HB Køge og Brøndby mødes allerede fredag kl. 19:15 på Capelli Sport Stadion i Køge, og søndag kl.13:00 tager Kolding IF imod FC Thy Thisted på Aotocentralen Park i Kolding.
Hos Fortuna er der håb om, at holdet får tilskuernes opbakning her i slutspillet, og det kan demonstreres allerede fra lørdag ved at møde på Nord Energi Arena.
Der kan købes billet her