Lørdag aften var 182 glade og forventningsfulde gæster mødt op til skotsk steak samt 5 gange whisky og 5 gange rom, idet sidstnævnte drikkevarer blev præsenteret af Vinspecialisten fra Frederikshavn.
– Det blev en fuldstændig fantastisk aften, hvor Celtic Horizon Band bidrog til at spille stemningen helt i top, fortæller Åge Vinther, der i februar kunne fejre 20 års jubilæum som restauratør på Tannishus i Tversted.
– Efter sådan en aften får man virkelig lyst til at fortsætte og tage 20 år mere på det her pragtfulde sted, tilføjer Åge Vinther, som i kraft af god mad og de populære arrangementer med stor succes har markedsført Tannishus.
Man kan læse alt om mulighederne for spisning og større arrangementer samt koncerter her i onlineudgaven af pixibogen om Restaurant Tannishus.