Nogle af spørgsmålene er nemme at google sig til, mens andre kræver en længere forklaring eller ikke har et ”ja/nej” svar.
Det vil ofte være en god idé at få noget professionel hjælp omkring både processen inden selve byggeriet og under opførelsen af huset. Før huset skal bygges, skal der udarbejdes en plantegning, som selvfølgelig er utrolig vigtig for selve opførelsen af huset. Mange vil have glæde af at gennemgå plantegningen med enten en arkitekt og/eller en fagmand indenfor byggeområdet.
Hvad er bebyggelsesprocenten?
I forbindelse med opførelsen af jeres hus, vil der sikkert være en masse forskellige begreber, som I med tiden vil lære at navigere i. Til at start med, er det vigtigt at I kender til begrebet bebyggelsesprocent og ved, hvad begrebet dækker over. Der er nemlig begrænsning på, hvor stort dit nye hus kan være alt efter, hvor stor din grund er.
Overordnet så må ens bebyggelsesprocent maks. være på 30% i Danmark. Det vil sige, at husets størrelse må maks. være 30% af grundens samlede størrelse. Når man snakker om bebyggelsesprocenten er det ikke kun selve huset, der tæller med, da både carport, udhæng og cykelskur også hører under bebyggelsesprocenten.
Ekstra regler nogle steder
De 30% er en overordnet regel, men der findes også forskellige andre regler i de forskellige områder. Disse regler findes i lokalplanen, som måske siger, at husene ikke må være over 200 kvadratmeter, eller at alle husene skal have en første sal. Mange gange laver man disse lokalplaner for at få et ensartet område, så udseende og størrelse på de opførte huse alle sammen overholder den råde tråd.