Røde Kors Genbrugsbutikken havde åbningsreception i dag onsdag den 30. marts i Tversted. Der var kaffe på kanden og skønt bagværk blev i dagens anledning foræret væk af de søde damer i Tversted.
– I lang tid igennem vinteren har vinduerne været tildækket, men nu shiner de igen med udsigt til flotte giner i alskens beklædninger, som forhåbentligt kommer til at pynte på ægte levende modeller, fortæller Jan Jensen.
I butikken er alt virkelig flot sat op og arrangeret i en god orden, som forhåbentlig vil medvirke til at fremme et godt salg. Uden at være kender, synes jeg, at der er rigtigt mange fine ting på hylderne, som kunne falde i de interesseredes smag, tilføjer Jan Jensen.
En enkelt supererfaren lokal gæst blev dog af de gode frivillige registreret noget lige lovlig interesseret, da han købte nogle flotte og specielle keramikting til bare 20 kr. pr. stk. Da han var gået, blev damerne enige om, at prisen vist skulle vist sættes op på dem, de havde tilbage på lageret, for når eksperten kunne købe dem, var de nok flere penge værd.
– Ja, udviklet handelstalent har de gæve damer sørme i Tversted, og dette gælder også på den anden side af bordet ved kasseapperatet, slutter Jan Jensen, idet han ønsker de frivillige held og lykke med den nye sæson.
Foto: Jan Jensen.