Allerede tidligt under byrådsmødet onsdag aften trak det op til polemiske sammenstød og skarpe kommentarer fra flere medlemmer rettet imod især løsgængeren Erik Høgh-Sørensen.
Skarpest kom de retoriske træfninger til udtryk afslutningsvis under behandlingen af en række anmodninger fra Erik Høgh-Sørensen om optagelse af punkter på dagsordenen, der blandt andet handlede om besparelser på ansættelse af ny kommunaldirektør og afghanske flygtninge samt til aller sidst om boykot af varer fra Rusland.
Det sidstnævnte punkt blev nedstemt, idet byrådsflertallet fandt det alt for firkantet og omkostningstungt samt derfor helt umuligt at administrere og praktisere, hvorefter flertallet vedtog et forslag, der i al hast blev formuleret af kommunaldirektør Tommy Christiansen og borgmester Søren Smalbro.
Forslaget præciserede kort fortalt en linje, der strengt taget allerede praktiseres af administrationen, som i videst muligt omfang skal forsøge at undgå indkøb af russiske varer.
Forløbet af byrådsmødet tyder kort fortalt på, at Erik Høgh-Sørensen fortsat vil insistere på at agere havkatten i hyttefadet som løsgående byrådsmedlem i Hjørring Kommune.
det er godt du holder dem til ilden Erik
Synes du virkelig? jeg synes det er direkte pinligt med den opførsel Erik & Frode ligger for dagen
Har vi ikke en regering til at tage sig af de store ting? eller EU for den sags skyld, det er da ikke kommunal politik.
Vi gik fra et byråd der var politisk uenige men kunne samarbejdets kunst. Til et byråde der mest af alt minder om et cirkus, med Erik og Frode som pauseklovne.
De to herrer synes ikke at tage deres ansvar alvorligt. Det er virkelig ærgerligt for alle borgerne i hele Hjørring kommune.
Åh hold da op de trænger til en opvågning i byrådet så godt Erik og Frode kan vække dem ….der skal besparelser til på mange områder vi skal have det underskud væk som det nye byråd overtog.