HIFFI Cykler havde med blå himmel og solskin valgt den helt rigtige dag til sæsonstart og standerhejsning med udgangspunkt på parkeringspladsen ved Hirtshals Idrætscenter.
Formand Jens Kjærsgaard Nielsen kunne således byde velkommen i pragtfuldt cykelvejr, hvorefter de fremmødte indledte standerhejsningen, der blev forestået af alderspræsidenten Erling, med at synge klassikeren Jeg er så glad for min cykel af navnkundige Povl Kjøller.
Efterfølgende kunne formanden fortælle, at klubben for år tilbage alvorligt overvejede at droppe fællessangen, idet den ikke rigtig fik opbakning, men i dag var han glad for, at de holdt fast i traditionen, idet forsanger Kenneth Fuglsang Pedersen i den grad formåede at få de fleste med på melodien.
Efter en peptalk og status på klubbens arbejde cyklede de 28 ryttere ned på Leret, hvor de stille op til fotografering hos Kurt Sørensen fra KS-Foto Homebythesea.
Endelig var tiden så kommet til en cykeltur på enten 25 eller 40 kilometer rundt i det nordvestlige Vendsyssel, hvorefter dagen blev rudnet af med supper i Hirtshals Idrætscenter.
En cykel larmer ikke og bruger nul benzin, en cykel oser ikke som andre oliesvin, lyder det da også i ovennævnte sang, hvilket er en visdom, det er værd at tage med i disse tider.
. Foto: Niels Skipper.
Hov fyret er ved at vælte….
Google lige styrtende linier….