Den gang husker jeg bla fra rundvisningen udtrykket: ER DER NOGET NYT PÅ TAPETET..? Slottets vægtæpper blev ved festlige lejligheder brugt som bordduge… og så hængt op igen, så…
Nyt på tapetet..? Jow… Jim Wegener Lyngvild er så sandelig aktuel i det mørke Vendsyssel… og forleden…
blev det så tid til – sammen med ældste datter, Maria – at kigge nærmere på herlighederne… og lad mig slå fast, inden du klikker bort… kig bare ind og døm selv… kunst – eller hvad det nu er – skal ses der, hvor det nu en gang hænger og ikke i min fortolkning…
Lyngvild er SOLO og helt sig selv i det nordjyske… og tak for det… enkelte glaskunstnere fra Holmegaard har fået kredit for glassene i serien Unicorn, som ligner noget, man i et øjebliks panik før lukketid kunne finde på at købe med hjem fra Rüdesheim den gang, da det var in…
Kender du det? En ret med noget overkogte grøntsager, hvis berettigelse bunder i at være livsbevarende – såfremt man skulle befinde sig i en livstruende situation – grøntsager kan – kogte – fremstå fra al dente til næsten ikke xisterende og dog… frem mod en velkrydret ret som grovmos genopstå som en nærmest
himmelsk åbenbaring…
På den scala er jeg noget i tvivl om, hvor Lyngvild befinder sig… himmelsk åbenbaring er det ikke… Odin eller ej…
Det hele virker overgjort… for meget af det… et eller andet…
Nationalreligiøsromantisme… her nedenfor har du et link til Lyngvilds egen udlægninger… et forsonende element i asatroen, og hvad deraf følger? er accepten af, at når man er ude af egne guders comfortzone, så accepterer man de lokale guder… det kunne en hel del lære af… bortset fra at tanken om guder og tilbedelsen af dem er både primitiv og i missionerende sammenhænge direkte destruktive..
Lyngvilds store billeder af muligvise hændelser i fortiden er muligvis en påmindelse om, at vi skal erindre og minde os om vores fælles historie – det er jo egentligt ok – men hvad nu hvis vores fælles historie ikke er en fælles historie…
Vi ved godt, at Dannebrog ikke faldt ned fra himlen… vi ved godt, at en eller anden gud ikke befalede en eller anden sejr i et eller andet slag i Langbortistan….
Størrelse gør det ikke… Lyngvild påstår, at størrelsen gør det hele… det er sikkert en meget individuel antagelse… her har han ret… de store formater udstiller virkelig en amatøragtig eller en virkelighedsfjern tilgang til de “historiske” skildringer… kollageagtige fotograferinger af mennesker, der ikke har noget med hinanden at gøre..
Lyngvild hygger sig.. og det er da ok…
Har han sået et frø..? Tja… måske skulle jeg genopfriske nogle af de gamle sagn… da jeg gik i tredje klasse fik vi hver lørdag en fortælling derom i regnetimerne… husker ikke, hvad lærer(inden) hed… husker ikke, hvad hun fortalte… men jeg elskede, at vi ikke skulle regne…
Nå… men…
ER DER NYT PÅ TAPETET?
Egentligt ikke… stormagter har altid gjort, “hvad de skulle” – det er der i bedste fald kommet nogle erkendelser ud af…
Undskyld forstyrrelsen… jeg synes, at du selv skal tage til Voergaard og se… og lytte herunder…. Jim Lyngvild Det kreative, skabende menneske
PS… og…. Putin… sidste billede viser et – ifølge pålidelig kilde – fire år gammelt bud på, hvordan den ene diktator udvikler sig til den anden… eller omvendt…
