Her, hvor samtlige hold har to kampe tilbage er DBUs kvindeudvalg og turneringsadministration enedes om at stoppe. De helt specielle Corona-forhold i Nordjylland betyder, at Fortuna og Thy Thisted Q ikke må rejse uden for området og ikke må tage mod gæster på hjemmebanerne.
Efterhånden som konsekvenserne af Corona-restriktionerne blev mere og mere tydelige tog man konsekvensen af Nordjyllands isolering. Der er lukket for i år. Første kamp, der blev udsat var mod Kolding på deres bane. Ligaens to sidste runder afvikles i begyndelsen af foråret 2021.
En sportslig, solidarisk opbakning til den ulykkelige situation de to nordenfjordske hold befinder sig i.
Fortuna skal fra grundspillets tredjeplads kæmpe sig højere op, for at få flere points med i slutspillet, og Thy Thisted skal fra en sjetteplads bevare positionen oven over nedrykningsstregen.
– Ved at stoppe helt nu og spille de sidste kampe i grundspillet, når vi er kommet ind i 2021, har turneringsadministrationen truffet en særdeles sportslig korrekt afgørelse. Selvfølgelig kan det give udfordringer, at skulle vente med de to sidste kampe indtil foråret, men det kunne være blevet meget værre, siger Fortunas formand Birgit M. Christensen.
– Nu får vores cheftræner en opgave med at holde spillerne varme indtil de igen kan komme i kamp.
De kommer ikke til at spille flere ligakampe i år, men vi har jo UEFA Womens Champions League at tænke på. Her er vi med i første runde, der afvikles ude og hjemme i begyndelsen af december.
Fortunas cheftræner Niclas Hougaard er også ganske tilfreds med den beslutning, der nu er taget, selv om han naturligved havde foretrukket en normal afrunding på grundspillet med kampe mod Kolding Q og HB Køge. Men nu skal han altså rette blikket mod de internationale opgør.
– Nu skal jeg danne mig et overblik, så jeg kan se, hvordan vi skal tackle de næste uger. Jeg skal have en snak med de andre klubber, som har samme udfordringer, og så skal jeg rådføre mig med DBU og Kvindeligaen, siger Niclas Hougaard.
– Vi skal have lagt en god plan for forberedelserne til Champions League.
Pigerne er nødsaget til selv at holde sig i gang i en kort periode, de steder hvor de nu engang befinder sig. Vi finder en kortsigtet plan for den næste uge, og så så håber vi på at have dannet os et overblik og være klogere på hvad vi fortsætter med.
Det er det vigtigt, at der bliver træning med holdet helt op til den første Champions League-kamp.