En ny pulsmåling fra PwC om konsekvenserne for dansk erhvervsliv i forbindelse med krigen i Ukraine viser, at erhvervsledernes største bekymringer for deres virksomhed på kort sigt først og fremmest er stigende priser og inflation, forstyrrelse af forsyningskæder og mangel på råvarer og råstoffer. Set over de kommende tre år stiger andelen af erhvervsledere, der er bekymret for økonomisk stagflation eller recession, og emnet bliver en del af deres top 3 bekymringer – kun overgået af stigende priser og inflation.
“Erhvervslederne er bekymret for, at krigen på den lidt længere bane kan medføre en økonomisk stagflation eller recession. Vi ser allerede nu produktionsstop flere steder i Europa, hvor bl.a. de tyske bilproducenter har problemer med produktionen pga. mangel på komponenter. Produktionsnedgang eller ligefrem stop af produktion kan føre til et stagflations-miljø med aftagende økonomisk vækst og høj inflation, som man allerede ser i dag,” fortæller Mogens Nørgaard Mogensen, Senior Partner og adm. direktør i PwC.
Omvendt er erhvervslivet ikke bekymret for, at krigen i Ukraine forværrer situationen med mangel på arbejdskraft. Hver tredje erhvervsleder står klar til at tilbyde ukrainske flygtninge jobmuligheder.
“Der er mangel på arbejdskraft, og selvom det ikke løser udfordringen i alle erhverv, er der et stort antal virksomheder, der står klar til at tage imod deres arbejdskraft. Vi kan se, der også er mange virksomheder, som ønsker at gøre en forskel for Ukraine, og ca. halvdelen af virksomhederne har doneret til støtte for krigens ofre,” fortæller Mogens Nørgaard Mogensen.
Hver tredje virksomhed har øget cyberbudgettet som følge af krigen i Ukraine
Pulsmålingen viser desuden, at erhvervslederne ser en øget trussel fra cyberangreb, og det har fået hver tredje til at øge cyberbudgettet.
“Undersøgelsen viser, at krigen har medført en øget bevågenhed på cybersikkerhed blandt erhvervslederne. Cyberangreb er en del af krigsførelsen, og vi har tidligere set, at danske virksomheder kan blive hårdt ramt af et angreb, også utilsigtet, når stater fører cyberkrig mod andre stater. Det kan potentielt blive meget dyrt for virksomhederne, hvis uheldet er ude, og derfor ser vi, at flere vælger at øge deres cyberbudget for at være bedre beskyttet,” forklarer Mogens Nørgaard Mogensen.
Højere produktionsomkostninger er største forretningsmæssige konsekvens
De tre største konsekvenser af krigen for erhvervslivet er ifølge pulsmålingen højere produktionsomkostninger (45 %), forstyrrelser af forsyningskæder (42 %) og oprustning mod cyberangreb (29 %).
“Foruden et behov for at opruste mod cyberangreb, oplever flest erhvervsledere højere produktionsomkostninger og forstyrrelser i forsyningskæden som de største forretningsmæssige konsekvenser af krigen. Fx er fødevarepriserne, der i forvejen var høje, steget endnu mere. Det betyder, at vi alle kommer til at betale mere for de samme varer,” fortæller Mogens Nørgaard Mogensen.
De danske virksomheder fik før krigen en del materialer fra Rusland og Ukraine. Foruden olie og gas leverede Rusland og Ukraine forskellige råvarer som fx træ, korn, nikkel og stål.
“Samtidig betyder forstyrrelserne i forsyningskæderne, der også har været hårdt ramt af COVID-19-pandemien, at erhvervslivet oplever stigende vanskeligheder ved at få deres varer leveret. Sanktionerne mod Rusland skaber lange ventetider i havnene, ligesom en stor del af transporten med jernbane gennem Rusland ikke længere er en mulighed, hvorfor der skal findes tilstrækkeligt med nye, effektive transportløsninger,” slutter Mogens Nørgaard Mogensen.
Om pulsmålingen
For at undersøge, hvordan Ruslands invasion af Ukraine og de mange sanktioner påvirker dansk erhvervsliv, har PwC foretaget en undersøgelse, som tager temperaturen på krigens konsekvenser for de danske virksomheder. Ca. 200 erhvervsledere har deltaget i målingen gennem et online-survey fra den 15. marts til og med 1. april 2022.
En af de største problemer et, at det fri marked er for frit. Man burde have nogle kraftige hømninger her og der og skabe mere stabilitet fremfor fluktuationer.
Det er ustabiliteten, der frembringer grådige høje prise vel assisteret af tilfælde grådigesammenrend.
Alle står så på speederen uden nogen for ved rattet kun med øjnene på speederen. Løsningen er akkurat som i 2008 eller mege tæt derpå. Der kom nogle få hæmmere får den nytårsraket mani.
Lige nu lever store dele af det private erhversliv af det offentlge med snablen dybt ned. Her man naturligvis også en bræmme af svindlere og giver et forarget uha da da.
Men man må styre lidt mere og med enklere gode regler. Nummer et er meget moralsk og aldeles ukendt for alt for mange.
At tjene penge er ikke det samme som a tjene samfundet.
Det bør ikke være lige og på lige markedsvilkår udfra, at kan man sælge skidtet, så er det også godt for samfundet.
Man bør tværtimod være være restriktiv på en række områder. Hvorfor skal Vi have alle disse reklamer og ikke bare på TV. Er det virkeligt en hjælp de de stadigt flere og mere fede? Hvorfor skal Vi spille såmange penge op til gavn for aktionærerne? Er det ikke er tegn på unødig overflod et helt forkert sted?
Mange produkter har indbygget kort levetid, så Vi skal købe igen og igen. Jamen Jeg skal da forhåbentligt barbere mig mange år endnu på den samme måde. Alligevel skal Jeg købet et nyt dyrt skær hver tredie år. Nu kan Jeg ikke engang det. Den er ikke moderne mere. Moderne???
Det har da altd været en plage at blive stiv i ansigtet på den måde. Kvinderne holder da i de mindste op med deres tamponer. Mænd bliver barberet, selv når de er døde!
Gud hvor er Jeg fin:(