Efter at have vundet den første semifinale 5-3 i lørdags og desværre tabt den anden semifinale i går med 1-5 i Næstved, skulle de ud i en tredje og afgørende semifinale.
Det blev en meget tæt affære, hvor begge hold leverede en stærk indsats. De første 4 kampe var meget lige. Johan Barius vandt mod Andreas Törnkvist, og Tomek Filbrandt havde matchbold mod egyptiske Khaled Assar, men tabte desværre kampen. Derfor 3-1 til Næstved ved pausen.
Efter pausen blev det til 2 sejre til hvert hold, og dermed slutstillingen 3-5. Endnu engang vandt Hirtshals-klubben bronze i Danmarks bedste herrerække.
Daniel Christensen fra B75 udtaler:
“Drengene rejste sig efter det klare nederlag i går og leverede en rigtigt flot indsats i dag. Det var meget tæt på, at vi havde spillet uafgjort og skulle have været ude i et afgørende Golden set. Vi er stolte over bronzemedaljerne, men naturligvis samtidigt skuffede over, at vi endnu engang ikke lykkedes at spille os i finalen.”