lørdag den 23. april
I 2020 var skolebandet på vej til Runavik på Færøerne. Desværre blev turen ikke til noget grundet Corona.
Runavik skoles skoleband havde besøgt Horne Skole og en invitation til et genbesøg gjorde, at bandet planlagde et besøg i foråret 2020.
Corona udsatte turen to gange, men nu sker det endelig: fra den 12. maj til 16. maj besøger en flok børn og unge de nordatlantiske øer.
Turen er blevet mulig gennem et samarbejde med SkoleCenter Hirtshals og Hjørring Musiske Skole. I forbindelse med Klovneløbet den 23. april giver skolebandet koncert til forhåbentlig mange kunder, sponsorer, løbere og tilskuere. Kig derfor forbi SPAR på lørdag mellem kl. 13 og 16 og nyd musikken og ønsk de unge mennesker en god tur.
Turen er blevet støttet økonomisk bl.a. ved lokale koncerter og gennem flere lokale sponsorer: Hirtshals Havn, Rotary Hirtshals, Lions Club Hirtshals, Sigurd og Margit Espersens Familiefond, Initiativfonden, Duusgaards Coating, Klinik for Fodpleje, Hirtshals Handel og Erhverv, Rederiet Isafold, North Atlantic Coating, Kjærsgaard Hirtshals A/S og Hirtshals Musikforening.
– En kæmpe tak til sponsorer for støtte et økonomisk tilskud som betyder, at alle bandets medlemmer kan deltage, lyder det fra Jørgen Jensen i SkoleCenter Hirtshals.
Ovenfor kan man se en lille film om færingernes tur til Horne i 2019.