Det lignede en nervøs start på semifinalen for Vendsyssel Elite Badminton, da de onsdag aften vandt 5-1 over Værløse, men nerverne blev hurtigt rystet af.
Holdet, der tidligere har været i seks DM-semifinaler, er nu for første gang klar til DM-finalen i den danske badmintonliga.
Ingen tvivl
Selvom begge mix-double par fra VEB tabte det første sæt, var der nærmest ingen tvivl om, hvem der var bedst.
Det blev til en sejr til Vendsyssel Elite Badminton i begge dame-single og herre-single kampe, hvor Kirsty Alison Gilmour, Beiwen Zhang, Victor Svendsen og Magnus Johannesen alle trak sig sejrrigt ud af deres respektive opgør.
Hos mix-double parrene blev til både en sejr og et nederlag, da Mathias Christiansen og Cheryl Seinen tabte deres kamp, mens Robin Tabeling og Debora Jille vandt deres.
Dermed vinder VEB 5-1 og avancerer til DM-finalen, hvor de møder Højbjerg, der slog Skovshoved 5-2. Finalen spilles i Brøndby Hallen i morgen klokken 18.
Kilde: TV2 Nord.