Af Erik Kusk Larsen
Småbådsfiskerne
Hals
Kære Lea Wermelin, Rasmus Prehn & Simon Kollerup
Jeg har talt med Bjarne Laustsen, socialdemokratisk medlem af Miljø- og Fødevareudvalget, om de problemer, der er med sæler i farvandene omkring Danmark.
Han opfodrede mig direkte til at fremlægge dokumentation for de skader som Sæler og Skarv giver fiskerne og derefter sende det til Miljø og Fødevarer-udvalget’s (MOF) medlemmer samt de relevante Ministre, for at påpege de økonomiske omkostninger som sælerne giver for lyst- og fritidsfiskerne, småbåds-fiskerne, bi- & erhvervsfiskere samt sportsfiskere.
Det skånsomme fiskeri er ved helt at forsvinde, blandt andet pga. for mange sæler og skarv, som æder fiskene.
Regulering af skarver har fundet sted i mange år i en erkendelse af, at arten påvirker fiskebestande negativt. Da bestanden af spættet sæl de senere år er mangedoblet, er tiden moden til en regulering af dette havpattedyr.
Der er næppe tvivl om, at en regulering af spættet sæl i Danmark er påkrævet, hvis vi skal bevare det kystnære fiskeri, der har dybe rødder i vores kultur.
Derfor vil jeg kraftigt opfordre dig og regeringen til at indføre en mulighed for at regulere sæler, så vi kan bevare det kystnære og miljøskånsomme fiskeri. Og det er ikke bare fiskeriet, der forsvinder, hvis sæler ødelægger fiskebestandene.
Mange turister kommer til Danmark, fordi de kan købe friskfanget fisk af kystfiskerne, eller fordi de selv vil fange fisk. Derfor kan det også påvirke turismen negativt, hvis fiskebestandene og kystfiskeriet forsvinder.
Et lille regnestykke
En gennemsnitlig sæl æder 5 kilo fisk om dagen, men de æder kun den bedste del af fisken, derfor kan antallet af fisk skambidt af sælerne være langt større og nok nærmere et antal svarende til 10 til 15 kilo fisk eller mere om dagen. Hvis vi forudsætter et gennemsnit, at hver sæl fanger/dræber 10 kilo fisk om dagen, betyder det, at mindst 20.000 spættede sæler (dem der er talt op på hvile-pladserne, plus de sæler der er ude på eller i vandet). De optalte 20.000 sæler æder hver dag 200 tons fisk. Det vil sige, at en bestand på dette niveau årligt fortærer mindst 73.000 tons fisk i de danske fjorde og farvande.
Dertil kommer der en tilvækst i Sæl-bestanden på mellem 8 til 12% årlig trods en regulering.
Oven i ovenstående problemer, så spreder de en masse parasitter og sælorm som fisken optager, men de tal ved jeg I kender til. Så til sidst ender det med at man ikke kan fange en eneste spiselig fisk kystnært i Danmark. Med mindre vi ikke hurtig får sat en kraftig regulering i gang på Sælerne.
Konkret forslag
Jeg foreslår, at sæler skal kunne skydes med kaliber 22 magnum eller kaliber 17 i de indre danske farvande (fuldstændigt som de gør det i Grønland). Her er sikkerhedsafstanden mindre end ved en almindelig jagtriffel, hvilket vil gøre det nemmere at skyde sæler i vores fjorde og vige samt eventuelt foretage reguleringen fra middeltidlige skydetårne ved strandkanten.
Det bør også være lovligt at regulere sæler, der ligger på land
Hvor risikoen for at sælerne går til bunds på vandet, ikke er eksisterende. Samtidig er det mere sikkert at skyde dem, når sælerne er ude af vandet. Eventuelt skal de kunne nedlægges fra midlertidige skydetårne.
Giv os, der i forvejen har tilladelse til riffeljagt, ret til at tage våbnet med på fisketur og lemp hastigheds-bestemmelser for hav-jagt på sæler og skarver, så vi kan have riflen med i vores nuværende både.
Erhvervsfiskere skal kunne videregive licenser til at regulere sæler til for eksempel jægere, der bruger egen båd. Men allerbedst vil det være, hvis der blev indført en almindelig jagttid på sæler, fuldstændigt som man har på andet vildt i Danmark.
Man kunne give erhvervsfiskere lov til at arrangere jagtture efter sæl mod betaling. Et lokalt garveri eller en konservator kunne efterfølgende få til opgaver med at konservere skindene eller udstoppe hele sælen, så jægere kan få deres bytte op på væggen sammen med andre trofæer. Det vil give arbejdspladser. Kødet kan bruges i mange sammenhænge. Måske kan røgerier og restauranter få held til at lancere sæl-kød som en ny specialitet.
En oplagt mulighed i forbindelse med sæl-regulering kunne være salg af rettigheder, hvilket i stor stil foregår på Grønland. Reguleringen kan ske med hjælp fra en jagtguide, som det sker i andre lande i jagt på råvildt, vildsvin eller krondyr. Hav-jagt på sæler vil give helt nye muligheder.
Gå sammen med Norge, Sverige, Finland og de andre Østersø-lande om en fælles sæl-regulering, så det kan tynde ud i bestandene som helhed. I Norge har man for eksempel sæl-både, der udelukkende fanger sæler, blandt andet grønlands-sæl, hvor man får tilskud fra staten.
Det er vigtigt, at når først sælen er skudt, at alt udnyttes på de døde dyr. Alt fra skind til kød. Kødet kunne gives gratis som foder til de Zoologiske Haver eller Dyreparker. Der er mange andre muligheder for afsætning af sæl-kød, for eksempel til hunde- og kattemad eller som nævnt før, godt kød til os mennesker.
Der kan også laves et samarbejde med det Grønlandske Hus i Aalborg eller lignende steder, hvor man kan tilberede efter grønlandske opskrifter og man kunne forære skindene til Grønlænderforeningen som et beskæftigelsesprojekt.
Fra regeringen har det heddet sig, at vi i Danmark fortsat skal have et skånsomt kystnært fiskeri. Hvis I mener, hvad I siger, så er det sidste udkald og i tolvte time, at vi får en kraftig regulering af sælerne i Danmark.
Jeg håber, at regeringen vil se positivt på denne opfordring til regulering af sæl og skarv.
Kilde: FiskerForum.