Ligesom foreninger og klubber har et klubhus, har brandfolk deres brandstation. Den bruges nemlig ofte også til social komsammen over en kop kaffe.
Forleden var to brandmænd i gang med at skifte et par udendørs lamper hos Falck i Sindal. Da de næsten var færdige, dukkede en kollega minsandten op med en kage under armen. Stationslederen fik hurtigt sat noget kaffe over, og inden den første kop var hældt op, kom der sørme en kollega mere til.
Så der behøver ikke være brand eller anden ulykke for at få folkene til at møde frem på brandstationen. Kage kan også være årsagen til at der holder biler på deres parkeringsplads.
Kan du også spise et stykke eftermiddagskage på en grå mandag, så er det måske dig, de mangler som kollega hos Falck blandt andet i Sindal og Hirtshals.
Læs mere her: BLIV BRANDMAND
Kilde: Falck Sindal.