Projektet Bindslevs grønne kulturarv er blevet godkendt til at kunne anvende op til kr. 1.000.000 i de kommende år til at etablere en ny shelterplads, udvikle stisystemet mellem byen og landet og meget andet.
Nyheden blev forståeligt nok fejret lørdag morgen ved Fisketrappen. Men først i går tirsdag kunne gruppen dele glæden med mange andre. Projektgruppen skal mødes med Realdania sidst i maj måned for at drøfte forløbet af projektet.
Hvad er idéen?
Bindslev skal være en by i fortsat udvikling. Udfordringen ligger i, at gøre byen til et attraktivt område at bo og leve i, samt at synliggøre livskvaliteten og de stærke grønne og kulturelle værdier, der findes i området, både i forhold til bosætning, turisme- og erhvervsudvikling. Ved at udvikle eksisterende og nye attraktioner, udvide det eksisterende stisystem og blive tilkoblet de omkringliggende cykle- og vandreruter, skaber vi øget mulighed for, at flere vandrende og cyklende vil besøge Bindslev og overnatte i et de nye shelterfaciliteter.
Læs hele projektbeskrivelsen her: Bindslevs grønne kulturarv.