I mange europæiske regioner lægger stigende skarv-bestande (Phalacrocorax carbo) pres på både fiskeriet, akvakulturen og biodiversitet med store økonomiske og sociale konsekvenser for fiskere og dambrugere, til følge.
Skarven er beskyttet i henhold til »Fugledirektivet« 2009/147/EF.
De er som sådan omfattet af meget strenge regler og man kan kun en sjældne tilfælde fravige disse. En skarvforvaltning er derfor i retslig forstand en kompleks juridisk øvelse, der pålægger fiskere og dambrugere, økonomiske omkostninger ved håndteringen af den stadigt voksende skarvbestand.
Siden 2008 har Europa-Kommissionen nægtet at opstille en EU-dækkende forvaltningsplan, som Parlamentet ellers har anmodet om. Det har medført alvorlige konsekvenser for akvakultur og for fiskeriet samt for de truede fiskearter.
Kilde: FiskerForum.
Det duer simpelthen ikke. Området er helt belyst.
Er der for mange skarver i et område, så maler man æggene eller hvad man gør.
Sælerne er noget andet; men har man helt overbefolkede banker, så bør man rydde noget op i dem og kunne financiere turen ved at lave dem om til nyttig fedt, olie, knogler.
Med nogle sælarter det endda sådan, at når de for mange, så er rigtigt mange syge eller værre, hvor de så ligger døde på strandene.
For mange ting i Danmark sparkes til hjørnespark, hvor det så er en kultur, man tror der er mål.
Der har lige været en artikel her om de mange invasive arter. Den var SÅ GOD; men også SÅ ufuldkommen.
Den dækkede dels kun havet og hverken mere varmt vand og overfiskeri og noget om fremtiden fx ved at lave plads til flere fisk og andre dyr – Og den dækkede helt bestem ikke, at det er det samme på land.
Trættende kun at læse om bjørneklo, marmelade og japansk pileurt.
Hvor er resten? Hvor er virkeligheden. .
Danmark har vel lov til at lave sin egen forvaltningsplan. Det er da befængt, Vi ikke har selv.