Henved halvdelen af de udsatte ørreder blev flådet ud i Liver fra Åstrup til Liver Mølle, så lystfiskerne får dem spredt mest muligt, hvilket øger overlevelsen væsentligt.
Turen i båden tog ca. 5 timer, med lidt start vanskeligheder på grund af den lave vandstand, hvor man hang på bunden flere steder.
– Dejlig tur i det skønne forårsvejr med masser af livlige ørreder, selvfølgelig af egen avl, samt en meget rød og solbrændt næse, lyder det fra Liver Å Lystfiskerforening.
Dernæst er det på onsdag, årets yngel skal sættes ud i åens tilløb.