Af Lone Olsen
Byrådsmedlem
Hjørring Kommune
Regionsrådsmedlem
Venstre
I går brugte jeg dagen på KL’s Børn og Unge Topmøde. Der var mange gode indspark og debatter.
Det var måske ikke ligefrem ny viden. Men også vigtigt at få andre eller nye perspektiver med i bagagen.
✔️ Fra mine noter kan nævnes:
🔹 En tidlig start betaler sig
🔹Den negative sociale arv er vi (desværre) ikke lykkes med at bryde
🔹At flytte børn fra deres nærområde til institution eller skole i andet område giver ikke den påståede effekt – måske snarere tværtimod.
🔹At børn er forskellige er bestemt ikke ny viden, men har vi indrettet vores folkeskole, så den rummer alle. Rummer den fx lige så godt drenge som piger?
🔹Når vi inkluderer gør vi af og til meget ud af, at piktogrammer, time-timer, ro og struktur er for den inkluderede.
Mon ikke de fleste børn ville have gavn af mange af de tiltag!
Der er bestemt nok at tage fat på, når det kommer til vores udvalgsarbejde med børn og unge.
Men jeg tror på, vi i Hjørring Kommune er godt på vej med vores Ungegaranti – en positiv destination for alle.